Smager på druen

Forretningsfolk til international økomesse

HALKÆR- De langskæggede i uldtrøjer findes næsten ikke længere inden for branchen, nu er stilen ofte jakke og slips. Erkendelse Peter Søndergaard fra en bygd i Nibe Kommune mellem mellem Halkær og Vegger, der i denne uge sender en håndfuld stor delegation til en af årets store, international økomesser, Biofach, i tyske Nürnberg. Peter Søndergaard drager sydpå for at se på økologisk vin. Han har allerede etableret Halkær Vinimport med speciale i det økologiske, og er på udkig efter især nye italienske og portugisiske mærker med en afstikker til oversøiske Chile. - Det er ikke idealisme det hele i den forstand, at jeg er ligeglad med, hvad jeg tjener. Men jeg tror på, at vin baseret på økologiske druer uden brug af sprøjtemidler er til gavn for miljøet. Vinimportør Søndergaard erkender dog, at der skal svovl i al slags eksportvin - økologisk eller ej - og det hindrer danske importører i at kalde en vin ren ”økologisk”. For de danske regler er skrappere end i stort set resten af EU. Vin baseret på ”økologiske druer” er dog accepteret som etiket i Danmark uanset svovl i det færdige produkt. - En økologisk vin er generelt dyrere. Det er større spild, maskinerne kører lidt langsommere, men det er altså ikke noget med, at en flok står og fodtramper druer. Det er en produktion som så mange andre. Den allernærmeste nabo i bygden derude, økologisk landmand og musikkoorninator på Halkær Kro, Eskil Romme, tager også til økomesse i denne uge. Han overvejer muligheden for at udvide sin gaardbutik, så også vin står på menuen ved siden af eksempelvis hjemmeproducerede oksepølser. - Danskens forbrug taget i betragtning, mener jeg sagtens, der kan blive plads til et økologisk glas vin i ny og næ, selv om en flaske af høj kvalitet let løber op i omkring 100 kroner, vurderer vinimportør Søndergaard. I øjeblikket sælger han udelukkende økologisk vin engros, ejer i forvejen et øldepot med flasker fra Thisted Bryghus, arbejder som timelærer, og som konsulent i Folkeforeningen Halkær Aadalen. - Jeg har tid til at vente, indtil et produkt slår an, forklarer han.