Morsø

Smagsoplevelser på Limfjorden

Øl- og vinsmagning i selskab med færgen Bertha K. er populært

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ole ”Købmand” Sørensen er tidligere bestyrelsesformand i Thisted Bryghus, og han formidler i dag historien og øllet blandt andet, når der er ølsmagning på Limfjorden. Arkivfoto: Bo Lehm

NYKØBING:Morsø Turistbureau har to år i træk fået stor interesse fra turister og lokale for deres øl- og vinsmagning på Limfjorden.

- Det har været så populært, fordi det er en anderledes og hyggelig sejltur, hvor man bliver underholdt på en anderledes måde, og man kommer hjem med en viden, siger Bente Kristensen, turistchef ved Morsø Turistbureau.

Fem aftener i juli og august kan øl-entusiaster, der gæster øen eller øens egne beboere, derfor tage med om bord på færgen Bertha K. Alt imens man nyder den friske fjordluft på en to timer lang sejltur bliver dråberne serveret.

Fem ture er planlagt i år, og hver tur har et tema enten Thisted Bryghus, Belgisk øl eller vin. På hver tur vil der også være en kyndig fortæller med forstand på de gyldne dråber og historien bag.

Alle ture sejles fra Nykøbing Mors Havn, og billetter skal bestilles på forhånd.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.