Smal Aalborg-sejr over FfI

Håndbold, 2. division, kvinder Aalborg KFUM - Frederikshavn 22-21 (10-11) Aalborg KFUM. Mathilde Rygaard, Christina Haugaard 5, Mia Engstrøm 4, Anne Thorsen 3, Christina Hansen, Bettina Nielsen 2, Susanne Nejskov 1. Frederikshavn: Marlene Vejrum 9, Pia Harstad 4, Birgitte Isaksen 3, Lene Kragh 3, Karina Poulsen 2. AALBORG: Frederikshavn ydede flot modstand til det ubesejrede tophold Aalborg KFUM, men det var hjemmeholdet, der viste, at de kunne holde hovedet koldt i hektiske slutminutter. Mange troede ellers kampen afgjort midt i anden halvleg da Aalborg KFUM kom foran 17-12, men Frederikshavn sled sig flot tilbage til 21-20. Christina Haugaard scorede til 22-20 på et gennembrug, men i slutsekunderne kunne Birgitte Isaksen på et flot langskud reducere til slutresultat 22-21. - Vi spillede rigtig dårligt i første halvleg. Der blev talt med store bogstaver i pausen, og det hjalp. Det er vigtigt at vinde kampe som mod Frederikshavn, hvor vi ikke spiller op til vores bedste. Det giver mig tro på, at vi kan holde topplaceringen, sagde Aalborg KFUM's træner Allan Heine Pedersen. Randers HK - Horne KFUM 24-27 (15-12) Horne KFUM: Katrine Smed 8, Åse Christensen 6, Helle Didrichsen 5, Jette Sørensen, Pia Holstein, Mette Nedergaard 2, Bodil Christensen, Tove Christensen 1. RANDERS: To vigtige point til Horne KFUM, der byttede plads med Randers i stillingen, så det nu er Horne KFUM der er nummer fem. Da der var spillet 40 minutter havde hjemmeholdets Lise Rasmussen scoret 11 mål, men efter at Horne KFUM mandsopdækkede hende, scorede hun ikke mere i kampen, og langsomt vendte opgøret. Da der manglede 10 minutter var hjemmeholdet foran 24-22, men i resten af kampen scorede Randers ikke, og med fem mål i slutfasen vandt Horne KFUM 27-24. Kampen var et gennembrud for ynglingespilleren Katrine Smed der scorede otte mål og er en spiller Horne venter sig rigtig meget af. - Vi kommer til at kæmpe med med Randers om femtepladsen, så derfor er det vigtig at rejse fra Randers med de to point, sagde en tilfreds Hornetræner Tonny Kjær. Tårs - Hornbæk 19-19 (12-8) Tårs: Susanne Kjelstrup 5, Signe Hågensen,. Line Rasmussen 4, Kristine Kiib, Helle Carlsen 2, Ann Jensen, Louise Jensen 1. TÅRS: - Efter det skuffende nederlag til Horne KFUM i lokalopgøret var det vigtig med et point mod Hornbæk, for så er de fortsat under os. Når man midt i anden halvleg fører med 5 mål, er det dog ikke tilfredsstillende kun at få det ene point, men til slut kunne det gå til hvad side, det skulle være, og så må man være tilfreds, sagde Tårstræner Morten Holmen. - Mine spillere glemte det, vi havde aftalt til anden halvleg. Hver enkelt troede de selv kunne sikre os de to point, og det gjorde, at vi lukkede gæsterne ind i kampen igen. Efter at Tårs var gået til pausen med en føring på 12-8, kom holdet foran 14-9, inden de lod gæsterne komme ind i kampen igen. Hornbæk udlignede til 14.14. Derefter fulgtes de to hold ad resten af kampen. Tårs førte 19-18, inden Hornbæk udlignede til 19-19 med to minutter igen. I slutfasen havde begge hold bolden og chancer til at afgøre kampen, men det blev ved 19-19. -niss.