- Smal ADH-trup koster mange kræfter
Stine Jørgensen og resten af hajflokken kunne ikke følge med de friske Viborg-spillere

Aalborg DH fulgte godt med Viborg i kampens første fase, men måtte hurtigt give efter, fordi kræfterne slap op.Foto: Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg
VIBORG:Fem af de Aalborg DH-spillere, der søndag var skrevet på holdkortet i kampen mod Viborg, hører normalt ikke til i kvindernes liga. Men det kom de til alligevel, fordi nordjydernes trup nu er så smal, at man er nødt til at hente kræfter ind fra ungdomsholdene for at kunne fylde udskiftningsbænken.
Og det kan mærkes, fortalte Stine Jørgensen efter 14 måls-nederlaget mod Viborg søndag eftermiddag.
- Der er stor forskel på de to hold i dag. De havde mange friske kræfter at trække på, og det har vi bare ikke, og derfor løber vi tør for energi.
Og de manglende kræfter var ifølge bagspilleren skyld i flere ting end bare nederlaget.
- Vi laver alt for mange tekniske fejl, og det skyldes jo, at vi er trætte. Man kan virkelig mærke en forskel, og det bliver bare for hårdt for os derinde til sidst, sagde hun.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.