Smal og fortjent sejr til PSI-hold

SERRITSLEV: PSI, Serritslevs serie 4 i fodbold vandt en smal, men alligevel fortjent 2-1 sejr, da holdet på hjemmebane mødte Gærum. Udeholdet chokstartede kampen med et mål til 1-0 allerede efter 10 minutters spil. Mod slutningen af første halvleg blev PSI ramt af to 10 minutters udvisninger, og da holdet blev fuldtallig sendte træner Poul Erik Christensen en ny spiller på banen, nemlig Anders Hansen. Det viste sig klogt, idet han straks udlignede til 1-1. Blot fem minutter ind i anden halvleg blev Jesper Jensen matchvinder. PSI-spilleren opsnappede en bold som Gærums målmand og en forsvarsspiller ikke kunne blive enige om, og sendte den i det tomme mål til 2-1. P.S.