Smal trup sat på prøve

Aalborg 3. juni 2003 08:00

JETSMARK: Jetsmarks jyllandsserie damer i fodbold fik en ordentlig øretæve, da de på udebane tabte 4-0 til Aalborg Freja. Og nederlaget var fortjent, selvom Freja fik lov at score to mål for mange, mener træner Lene Larsen. Jetsmark var ellers kun bagud 1-0 ved pause, men i anden halveg kunne holdet mærke, at det var plaget af mange skader og afbud, hvorfor Freja kunne score hele tre gange. Lene Larsen fortæller, at truppen ikke er bred nok til at klare flere skader og afbud på en gang, og at det var en af grundene til, at det ikke gik bedre i kampen mod Aalborg Freja. Næste kamp er mod Støvring, som lige har slået Freja 5-1, så det bliver en meget svær kamp, mener Lene Larsen

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...