Smal udesejr til Skelund

Flemming Jacobsen scorede Skelund IF´s enelige mål og sikrede klubben tre vigtige point. Her forsøger han sig direkte på frispark, men bolden strøg over mål. Foto: Ejlif Rasmussen
Fodbold 14. september 2009 18:39

Skelund IFs serie 2-hold sikrede sig tre vigtige point i udebanekampen mod B 65. Det var Skelund, der styrede kampen i første halvdel af første halvleg, men i det 26. minut, da Flemming Jacobsen blev vist ud i ti minutter for en for voldsom tackling, kom hjemmeholdet til fadet og blev i højere grad spilstyrende. Flemming Jacobsen kom dog på banen igen, og syv minutter inde i anden halvleg driblede han sig fri og scorede for Skelund. Målet satte på ny skub i hjemmeholdet, og efter et kvarter var det kun det yderste af Martin Jørgensens fingerspidser, der reddede Skelund. Skelund IF formåede dog at dæmme op for B 65-presset og hente den smalle udebanesejr med sig hjem.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...