Small Stars

Small Stars logoet kan ses i forbindelse med de ugentlige referater fra kampene lokalt i NORDJYSKE Stiftstidende.
Fodbold 20. september 2006 06:00

Small Stars er NORDJYSKEs link til nordjyske fodbold- og håndboldspillere i Jysk Boldspil Union. Hver uge spiller flere end 200 fodboldhold og over 100 håndboldhold fra hele Nordjylland kampe, og referater fra disse bringes hver onsdag i lokalsektionerne i NORDJYSKE Stiftstidende. Referaterne er sendt ind til redaktionerne via kontaktpersoner ved hver kamp, fra folk der har stået på sidelinjen og fulgt kampen. Efterfølgende kan de også læses på hjemmesiden www.nordjyske.dk og her kan man så følge med i de nordjyske ungdomsafdelingers kampe. En gang om året inviteres samtlige nordjyske fodbold- og håndboldklubber, der har spillere i alderen 8-10 år til at deltage i Small Stars, hvilket desuden betyder, at der udleveres bl.a. sportstasker til ledere og trænere, caps, t-shirts, drikkedunke og ikke mindst ugens Small Stars trøje. Det sker i forbindelse med et arrangement på NORDJYSKE Medier i Aalborg, hvor også en kendt sportsperson taler om, hvordan man bedst arbejder med børn og unge mennesker. Desuden indebærer en Small Stars-aftale, at der trækkes lod blandt de tilmeldte hold om at spille forkamp til en af AaBs kampe i Superligaen. På håndboldsiden kan tilmeldte Small Stars-hold en gang om året gratis vælge mellem at overvære en kamp med FoxTeam Nord eller Aalborg DH.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...