Smalt BI-nederlag til oprykkeren

@NormalParagraphStyle:BRØNDERSLEV: BI er det eneste hold, som har besejre topholdet Sulsted, i kvindernes serie 1 i fodbold, men da de to hold mødtes i returopgøret på BI-Centret i forårets sidste kamp, var det gæsterne som fik hævn takket være en sejr på 4-3. I Sulsted vandt BI 2-0, men i returopgøret var Sulsted lige den tand bedre, der gjorde at BI’erne måtte bøje sig. Sulsted kom på 1-0 allerede efter 10 minutter på et kontrastød, hvor BI var på vej frem af banen. Pludselig var Sulsted to mod en, og gæsterne havde let ved at score. Efter 23 minutter blev det 2-0 i en situation, hvor BI’s forsvar ikke fik ekspederet bolden væk. Sulsted havde overvægt i spil i første halvleg. Blot fire-fem minutter ind i anden halvleg øgede Sulsted til 3-0, men BI-spillerne fightede videre, og fik efterhånden overtaget på midtbanen. Minna Thomsen snød et par spillere og reducerede til 1-3 for BI, og da juniorspilleren Rikke Kjeldgaard kort efter øgede til 2-3 på et flot mål fra kanten af feltet, blev der spænding om udfaldet. Det gik dog blot få minutter før Sulsted bragte sig på 4-2, men BIerne gav ikke op, og på flot forarbejde af Rikke Kjeldgaard, kunne Rikke Andersen reducere til 3-4. Det lykkes dog Sulsted at holde stand, og med sejren er samme hold nu klar til oprykning til jyllandsserien. - Vi spillede bedre end, da vi først på ugen besejrede Fortuna, så jeg har kun ros til spillerne. Specielt vil jeg fremhæve Pernille Andersen, der spillede stærkt på en uvant plads, og målmand Lise Svendsen, der havde en række flotte redninger. - Vi slutter på tredjepladsen, og forsætter hermed i serie 1. Jeg forventer et godt efterår, hvor vi igen bør være stærke nok til en topplacering, fortæller BI-træner Bjarne Nielsen. P.S.