Smalt nederlag i sidste test

AaB tabte den sidste træningskamp i Horsens med 2-1

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

AaB i testkamp mod AC Horsens. Foto. Henrik Bo

HORSENS:Lørdag eftermiddag spillede AaB den sidste test i opstarten på udebane i Horsens, og cheftræner Kent Nielsen havde på forhånd givet udtryk for, at resultatet, indsatsen og præstationen ville være afgørende for, hvor meget ro der ville være op til sæsonpremieren mod AGF, der spilles i Aarhus på fredag.

Åbningen på første halvleg var meget lige, og begge hold kom frem til enkelte muligheder i løbet af de første ti minutter. I det 11. minut stod Horsens-angriberen Ken Fagerberg så pludselig fri i feltet, og han kunne ganske ubesværet bringe hjemmeholdet foran 1-0.

Herefter kom både Nicklas Helenius og Henrik Dalsgaard frem til fine afslutninger, uden at det blev rigtig farligt. Det kunne dog også være blevet 2-0 ti minutter før pausen, hvor AC Horsens kombinerede flot i AaB’ernes felt. Lasse Nielsen var dog vågen, og midterforsvareren kunne afværge situationen på målstregen, og så måtte hjemmeholdet nøjes med en føring på 1-0 ved pausen.

Toft greb chancen

Fra andens halvlegs start blev Kasper Bøgelund og Jeppe Curth sendt på banen, men sidstnævnte fik efter få minutter en højtløftet Horsens-støvle i hovedet, hvorfor Rolf Toft måtte afløse ham. Umiddelbart efter kunne Toft have udlignet, men indlægget fra venstresiden lå lidt for højt, og angriberen kunne ikke få hovedet på.

Efter 52. minutters spil kom AC Horsens i stedet på 2-0, da Kenneth Emil Pedersen sløsede i forsvaret. Ken Fagerberg pillede let bolden fra ham, og med en køling afslutning blev Fagerberg dobbelt målscorer.

Små ti minutter senere var Roft Toft på pletten i den anden ende. Kasper Bøgelund og Kasper Kusk kombinerede flot i højresiden, og da afslutningen fra sidstnævnte blev blokeret i Horsens-forsvaret, så stod Rolf Toft klar til at samle returen op og sende den i mål. Mere blev det dog ikke til, og AaB tabte således 2-1.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.