Smalt nederlag til høgene

Frederikshavn White Hawks sluttede grundspillet i AL-Bank Ligaen i ishockey med et smalt nederlag på 1-2 på udebane mod Nordsjælland Cobras.

Nordsjælland Cobras her i kamp mod Frederikshavn White Hawks, er gået konkurs.
Foto: Scanpix

Nordsjælland Cobras her i kamp mod Frederikshavn White Hawks, er gået konkurs. Foto: Scanpix

Høgene slutter grundspillet som nummer ni, og allerede tirsdag skal vendelboerne spille første kamp i B-mellemspillet på hjemmebane mod grundspillets absolutte bundprop Herlev. I opgøret mod Nordsjælland kom White Hawks i front med 1-0 knap midtvejs i kampen, da Rob Globke fandt vej til netmaskerne. Føringen holdt i fem minutter, da hjemmeholdet i powerplay udnyttede en udvisning af høgenes kaptajn Mike Grey. Syv minutter inde i 3. periode afgjorde Nordsjælland kampen med endnu en scoring. Høgenes enlige målscorer, Rob Globke, fik en Game Misconduct otte minutter før tid, men alligevel satsede holdet i de sidste minutter og tog keeper Dennis Aaby ud til fordel for en ekstra markspiller. Det ændrede imidlertid ikke på stillingen, så høgene måtte tage den lange tur nordpå uden point.