Vegger

”Smart” samarbejde i Vegger

I den kommende weekend vil Vegger IF og Venner i samarbejde med Vegger Autohandel afholde biltræf for alle Smart-ejere i Danmark

Smartbiler fra hele Danmark samles lørdag i Vegger

Smartbiler fra hele Danmark samles lørdag i Vegger

VEGGER: Vegger IF er medarrangør af autotræf med Smart biler fra Vegger Autohandel, hvor de små 2-personers økonomibiler vil sætte hinanden stævne i Vegger på lørdag.
Arrangementet starter ved middagstid, hvor alle Smart-ejere bydes velkommen til en rundtur på de Himmerlandske landeveje, hvor der blandt andet bydes på en forfriskning på Nibe Bryghus.
Herefter går turen igen til Vegger stadion, hvor alle de deltagende biler vil blive udstillet. Idrætsforeningen byder på eftermiddagskaffe som optakt til nogle ”smarte” konkurrencer.
Her vil publikum også få mulighed for at møde en række udstillere ekstraudstyr og tilbehør.
Derudover vil der også være lejlighed til en omgang Smart ”chiptuning” under ledelse af Nicolas Kiesia, uanset hvilken bil man kommer med.
For de mere benzinglade er der også mulighed for at se den Lamborghini, han har med til Vegger.
Som rosinen i pølseenden vil Kenneth Larsen give opvisning i ”drifting”
Sidst men ikke mindst vil alle kunderne også få lejlighed til at hilse på Martin Krøjmand, der er den daglige Smart mekaniker, som servicerer Smart kunderne i Vegger.
Aftenen sluttes af med spisning i Vegger Lethal med dans til Smarte rytmer.
- Vegger IF er meget glade for det initiativ, som Erland Knudsen har taget. Men derudover vil vi som forening også gerne bakke om omkring vores lokale erhvervsliv, lyder det fra formanden Flemming Nygaard, der har påtaget sig ansvaret for afviklingen af træffet, der forhåbentligt vil skæppe lidt i klubkassen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.