Ungdomsuddannelser

Smartphones lige så enkle som vaskemaskinen

Aalborg Bibliotekerne var vært ved et kursus om de nye mobiltelefoner

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Bibliotekar Frank Helenius forklarede om apps og meget andet.

Der blev både talt om apps, internetadgang, spil og meget andet, da en række smartphone-novicer i går mødtes til et uformelt kursus på hovedbiblioteket i Rendsburggade. - Det er et åbent arrangement uden tilmeldinger, og derfor er det også helt i orden at komme og spørge, hvis der er noget man er i tvivl om, understreger bibliotekar Frank Helenius. Han havde på forhånd kontaktet Ældresagen og andre, som kunne være interesseret i at lære mere om de nye mobiltelefoner. For selvom mange allerede købt en, og er der også mange som føler sig hægtet af udviklingen, og samtidig er der også en del, som kun bruger et fåtal af de nye telefoners mange funktioner. Ikke så vanskeligt - Det er faktisk slet ikke så vanskeligt, når man først sidder med den i hånden. De fleste finder jo også ud af at bruge deres nye vaskemaskine, når de har haft den i en halv times tid. Og sådan forholder det sig heldigvis også med langt de fleste smartphones, mener Frank Helenius Om det skal være en iPhone eller en android-telefon blander han sig ikke i. Men før man køber en af de nye telefoner, bør man nok gøre op med sig selv, hvad man vil bruge den til. - Alle kan stort set det samme med hensyn til internet og e-mail. Men der stor forskel på deres hastighed og størrelse, og vil man fotografere med den, bør der også være et godt kamera, forklarer Frank Helenius. Han bruger selv sin smartphone til lidt af hvert - for eksempel når han skal tjekke aftenens tv-program, hvad der står i NORDJYSKE eller musikmagasinet Gaffa. Det hurtige surf - På den måde erstatter den nemt mange af de ting, jeg tidligere måtte tænde en computer for at finde ud af. Det er den daglige surf eller det hurtige opslag på nettet, men nu kan jeg bare gøre det hvor som helst, forklarer han. Det er ikke første gang Aalborg Bibliotekerne forsøger sig med småkurser og hjælp til at komme i gang med ny teknik og it. Tidligere har der f.eks. været kurser i "billedbehandling for begyndere" og "bliv klogere på din fladskærm", og i begyndelsen af oktober planlægger Frank også et kursus om e-bøger og ebogs-læsere. - Det er alt sammen en del af vores "Viden i tiden" arrangementer. For som bibliotek skal vi også forsøge at ramme folk, der hvor de er, forklarer han. Bøger uden papir Bibliotekerne i Aalborg låner selv ebogs-læsere ud, og har man lyst, kan man også reserve bøger og lignende via Mobib.nu. - Så vi kobler det hele til bibliotekernes tilbud. Bøger behøver jo ikke være på papir, og derfor vil vi også gerne hjælpe folk med at komme godt i gang med den ny teknologi, tilføjer han.