Smed, digter og billedhugger

To mindesten blev rejst i Hørby i 1938 af byens smed

HØRBY:På "Engen" i Hørby står der to sten i et lille anlæg. På den ene står der: "NAAR DU LIVET MAALER HUSK DETS SOLSKINSSTRAALER PLØJ OG SAA I VERDENS ØDE TIL FOLKEGAVN OG FREMTIDS GRØDE 1938" Den anden bærer indskriften: HØRBY STENEN 1938 HER STÄR JEG VINTER OG HILSER VÄR OG GLÆDES VED HVERT FRUGTBART ÄR Begge sten er ganske tydeligt fra 1938, men så hører ligheden også op. Teksten står helt forskelligt og nutidens Å står på den ene, som vi gamle lærte det AA, mens det på den anden er skrevet Ä. Invalid af tuberkolose Stenene er efter vore oplysninger lavet af Laurits Anton Nielsen Ølholm (1889 - dec 1945), gift med Christine (1892 - 1979). Ægteparret kom til Hobro-egnen ca. 1920. De havde da to børn, Anna og Chresten. De boede til leje i Hørby Brugsforening, da uddeleren var gift med førstelærerinden og derfor boede i Hørby Skole. I Hørby fik familien tre børn, Jens, Svend og Holger. Ølholm var smed og maskinarbejder og havde specialiseret sig i petroleums- og dieselmotorer. Han havde værksted over for Hørby Skole. Han fik tuberkulose og blev invalid. Han blev derfor ansat ved Øls- Hørby- Døstrup Kommune under arbejdstilsynet. Ved siden af fremstillede han sten til kværne, og i 1930'erne huggede han sten til nogle gårde med deres navn på. Bl.a. Hørbygård, Vestervang og Odamsgård. Det er ham ,der har hugget de to sten, der står på "Engen" i Hørby, hvor de er placeret i det lille anlæg, der blev lavet nogle år i forvejen. Stenene har i mange år stået i Hørby Brugsforenings baghave op mod den gamle vandbeholder. For ca. 10 år siden besluttede man så at flytte dem til den nuværende placering. Digter Ølholm var også en flittig digter, og han fik sine digte optaget i Hobro Venstreblad/Himmerland i 1930'erne op til 1940. Omkring 1942 flyttede familien til Tobberup, hvor de boede flere steder. Men hvad der har inspireret digteren og stenhuggeren til at fremstille de to sten i 1938, og om versene er hans egne, den lille brik i historien mangler vi stadig at finde.