Aalborg

Smedegaard hentes ikke nu

AaB holder på pengene til længere fremme i vinduet

Lynge Jakobsen og AaB har stillet sig i venteposition, hvad angår nye spillere. Foto: Scanpix

Lynge Jakobsen og AaB har stillet sig i venteposition, hvad angår nye spillere. Foto: Scanpix

AALBORG:Mens AaB tirsdag kunne sige goddag til en gammel kending i Børge Bach, så må højrebacken Henrik Smedegaard væbne sig med tålmodighed, inden han får en afklaring på, om han i fremtiden kan trække AaB-trøjen over hovedet.

- Vi synes, han har gjort det fint, men der kommer ikke nogen afklaring lige nu, siger direktør Lynge Jakobsen.
- med de få skud i bøssen vi har - hvis vi overhovedet har flere - så er der ingen grund til at forhaste sig. Vi vil være sikre på, at vi får brugt pengene bedst muligt, og derfor tager vi det lidt med ro. Så som det er lige nu, så bliver han ikke AaB’er, siger Lynge Jakobsen.
Nye tilgange til AaB-truppen afhænger stadig af, om der ryger spillere fra den salgbare kasse ud.
- Når vi ikke ved, om vi får en eller to spillere ind, så tager vi den med ro. Og en ting er sikkert. Der skal nogen ud, før der kommer nogen ind, siger direktøren.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.