Smedegaard vil have revanche

White Hawks skal rejse sig i grundspillets sidste kamp mod Blue Fox Herning

Mathias Hove Andersen
Frederikshavn White Hawks skal forsøge at få revanche efter nederlaget til Blue Fox Herning. Foto: Bent Bach
Ishockey 1. marts 2014 10:21

FREDERIKSHAVN: Frederikshavn White Hawks slutter på fjerdepladsen i slutspillet. Det stod klart efter fredagens hjemmebanenederlag på 2-4 til Blue Fox Herning.

Der resterer dog fortsat én kamp i grundspillet, og White Hawks har således mulighed for at rejse sig, når de to hold tørner sammen igen lørdag aften. Kampen er reelt set uden betydning for høgene, men det er ikke ensbetydende med, at der ikke er noget at spille for.

- Vi har en revanche til gode mod Herning, siger Morten Smedegaard fra Frederikshavn White Hawks.

Flere personlige fejl

For at det kan lade sig gøre, skal White Hawks ind og justere på de ting, der kostede sejren på hjemmebane.

- Vi laver flere personlige fejl, og dem straffer Herning. Det er ellers ikke fordi, at vi spiller en dårlig kamp, men vi fejler på de forkerte tidspunkter, siger Morten Smedegaard

Forwarden og resten af truppen skøjter ind på isen i Herning klokken 19.00.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...