Læger

Smedens gamle hus er nyt lægehus

Onsild har fået nyt moderne lægehus med plads til tidens krav

ONSILD:Smedens gamle hus på Viborg Landevej har gennemgået en større forvandling, og er nu blevet til byens nye lægehus. Praktiserende læge, Lise Storm, har rykket sin praksis ud af den ene fløj i hendes egen bolig og ind i de nyrenoverede lokaler. Det gør hun blandt andet for at kunne leve op til de krav, som en moderne lægeklinik idag skal kunne opfylde. - Vi har nu blandt andet fået to ekstra konsultationsrum, et rum til laboratorieprøver, et personalerum samt et undervisningslokale til nogle af de forebyggende opgaver som for eksempel rygestopkurser, fortæller Lise Storm, som i 22 år har været læge i Onsild. Da kravet om mere plads begyndte at melde sig, havde hun dog ingen planer om at gøre som så mange andre læger i mindre byer - nemlig at rykke sin praksis væk fra det mindre landsbysamfund og i et fælles lægehus i eksempelvis Hobro. - Fordelen ved at være læge i et mindre lokalsamfund er, at man kender patienter længere og på en anden måde, siger Lise Storm, som fortæller, at hun for nogle år siden lavede en spørgeskemaundersøgelse blandt sine patienter for et finde ud af, hvad der var vigtigt for dem, når det gjaldt deres læge og lægehus. - Den undersøgelse viste, at patienterne syntes, at jeg skulle blive her, og da jeg er faldet godt til her, så bliver jeg her. Og jeg oplever, at folk her respekterer, at jeg ikke er på arbejde hele tiden, siger hun. Med den nye og moderne lægeklinik er der også plads til, at Lise Storm med tiden kan få en kompagnon i sin praksis. I den forbindelse har hun også søgt - og fået - et såkaldt ekstra ydernummer, som giver muligheden for, at endnu en praktiserende læge kan rykke ind i lægehuset på Viborg Landevej.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst