Smertefuld og smuk

Sarah Polley og Tim Rob­bins spil­ler fil­mens to sto­re rol­ler som den halv­dø­ve sy­ge­ple­jer­ske Han­na og brand­of­fe­ret Jo­sef.
Handicappede 1. juni 2007 06:00

FILM ”The Secret Life Of Words” # # # # # ¤ En film om forholdet mellem en døv kvinde og en blind mand. Tjoh, det lyder da meget underholdende og fikst fundet på. Men ”The Secret Life Of Words” er alt andet end tom underholdning. Det er alvorlige sager. Forstemmende, men også livsbekræftende. Filmen handler om Hanna (Sarah Polley). Hun taler med en mærkelig accent, og hun arbejder i industrien. Vi ser hendes lejlighed: Den er fuldstændig minimalistisk: Seng, bord, stol og køleskab. Intet andet. Vi ser også køleskabet: Der står kold ris, stegt kylling og æbler. Intet andet. Og så hører vi filmens fortællerstemme. En lillepigestemme. Hanna har arbejdet på fabrik i årevis uden ferie. Upåklageligt. Men sendes så på ferie af arbejdsgiveren. Ferien bruger hun som sygeplejerske. Hun er nemlig uddannet sygeplejerske fra sit hjemland. Og som sygeplejerske skal hun passe en mand, Josef (Tim Robbins) på en olieboreplatform. Han er blevet forbrændt og midlertidig blind. De mødes over hans sygeseng. Han taler. Han snakker. Han plaprer løs. Han fortæller om sig selv, og han fortæller anekdoter. Men Hanna: Hun tier. Han får dog løsnet en lille smule på. Får tilegnet sige flige af sandheden om Hanna. Men også kun flige. Indtil det hele kommer væltende. Og lige der bliver filmen både smertefuld og meget smuk. ”The Secret Life Of Words” er tilegnet den danske læge Inge Genefke, som i årevis har arbejdet med at rehabilitere torturofre. Inge Genefke optræder også som en rolle i filmen (spillet af Julie Christie). Og sandelig om ikke boreplatformen, hvor store dele af dramaet udspiller sig, ikke også hedder Genefke. Inge Genefke har arbejdet hele sit liv med rehabilitering af torturofre, og denne film handler også - dybt under overfladen - om tortur. Hanna har været udsat for det allermest ubærlige. Filmen stykkes sammen undervejs af mange bidder. Og når vi i filmens slutscene finder ud af, hvorfor fortællerstemmen tilhører en lille pige, får man en klump i halsen. Men det er alt sammen meget smukt. For det er jo også en kærlighedsfilm. Og filmen har som erklæret mål, at kærligheden kan hele meget ondt. Ikke helbrede, men hele. Der spilles utroligt flot i de to hovedroller. Sarah Polley afslører bid for bid, hvad det er, der gør hende så aparte, bortset fra hendes hørehandicap. Tim Robbins Josef viser sig også at indholde større dybder end det plapreri, han åbenbarer i filmens start. Vi møder også alle de andre på boreplatformen. I grunden fylder de nok for meget, for de er ikke slet ikke nødvendige i dette drama. De er med til at flytte fokus væk fra den virkelige handling. Og det giver en lille ujævnhed i filmen. Men ikke nok til at vi ikke kun kan anbefale denne film varmt. Det er en meget intens og stærk oplevelse. Det er en film, man husker. Og det er en film, der hjælper én til også at huske historiens store folkedrab, hvis ofre denne film også er en hyldest til. Max Melgaard max.melgaard@nordjyske.dk @Brød.9.note: { ”The Secret Life Of Words”. Spansk (men spillet på engelsk). Instr: Isabel Coixet. 1 time og 55 minutter. Tilladt fra 15 år. Biffen, Aalborg.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...