Hospitaler

Smertegrænsen er nået

Konkurrence er fint, men… I det danske sundhedsvæsen er smertegrænsen nået.

Når den såkaldte DRG-takst sammen med en frasortering af de tungeste og sværeste patienter giver privathospitalerne en åbenlys urimelig fordel, så skævvrides afregningssystemet helt. Ifølge oplysninger i 21 Søndag på DR1, så er det åbenbart præcis dét, der sker. Så selv om sundhedsministeren har sat undersøgelser i gang, og selv om det frie sygehusudvalg er sat ud af kraft ind til sommeren 2009, så er det på tide at tage fat. DRG står for diagnose relaterede grupper. Taksten i afregningssystemet er skruet sådan sammen, at hver patient udløser et DRG-gennemsnitsbeløb til det sygehus og den afdeling, som udfører en given behandling. Det kan være en ortopædkirurgisk operation med en ny hofte eller et nyt knæ. De private hospitaler og klinikker fravælger patienter med ”konkurrerende sygdomme”, for kraftige patienter m.fl. – og de private hospitaler har hverken døgnvagter eller uddannelsesforpligtelser. Altså kan de arbejde meget effektivt i dagtimerne alene. Derfor virker det skævt, når de private kan hæve samme DRG-takst i en patientgruppe, hvor man selv kan sige fra over for de dyreste operationer i gruppen. Dét er uholdbart. Al ære og respekt for, at sundhedsministeren vil kigge på DRG-takstsystemet, som er kraftigt udfordret. Men man kunne måske gå videre ad den vej, som man er inde på i Region Sjælland. Her udbyder man en gruppe operationer, som de private hospitaler og klinikker kan byde ind på. Se, så er konkurrencen mere reel. I den første runde har det vist sig, at de private i indbyrdes konkurrence kunne tilbyde rabatter på op til 40 procent. Så har de været godt betalt indtil nu. Man skal dog stadig være opmærksom på, at kvaliteten skal være i orden, på trods af prisreduktion. Men at smertegrænsen er nået i det offentlige sundhedsvæsen er åbenlys. Kristendemokraterne finder, at vi skal have mest muligt for de penge, som vi i det offentlige fællesskab bruger på at hjælpe syge mennesker. Jo bedre vi gør det, jo flere patienter kan vi hjælpe for de samme penge. I en tid med knappe ressourcer er der ikke råd til ekstravagante lønstigninger – selv om det er nemt at forstå, at en sygeplejerske gerne vil sige ja til 30 procent mere i løn – og samtidig få alene dagarbejdstid – ved at skifte fra offentligt til privat regi. Men de tilbageværende sygeplejersker i det offentlige får det endnu sværere. Opgaven er altså at stoppe urimelig lønglidning ved urimelige takstsystemer. Samtidig skal der sikres mest mulig patientbehandling for pengene. Derfor vil Kristendemokraterne hermed tilskynde sundhedsministeren til at få ordnede forhold på området. Jo før jo bedre.