Boligselskaber

Smertegrænsen er nået

Siden 2001 har regeringen inddraget ikke mindre end 5,7 mia. kr. af Landsbyggefondens midler. Der er ingen formue i Landsbyggefonden, så regningen på de i alt 10 mia. kr., som det bliver på længere sigt, skal familierne i de almene boliger afdrage over huslejen i de kommende år. Det svarer til en huslejeindbetaling til staten på gennemsnitligt 18.000 kr. pr. husstand.

Sammenlignes to familier, som i 2001 boede i hovedstadsområdet i henholdsvis en almen bolig og et parcelhus til 1,7 mio. kr., har familien i ejerboligen tjent en skattefri gevinst på op mod 1 mio. kr., hvorimod familien i den almene bolig har fået pålagt at indbetale en ekstra skat til staten på over 18.000 kr. Regeringen har begrundet inddragelsen af Landsbyggefondens midler med, at der skal skaffes penge til et øget nybyggeri af almene boliger, men der bygges ikke én eneste ekstra bolig, blot fordi staten tager penge fra Landsbyggefonden. Pengene går ind i statskassen, og man kan med lige så stor ret hævde, at milliarderne går til at finansiere regeringens skattestop som har givet et stort hul i statskassen og som nu tørres af på den almene boligsektor. Regeringens plan er, at fra 2005 til 2008 og inddrage ca. 4.4 mia. ekstra fra Landsbyggefonden: 2005 inddrages 968 mio., 2006 inddrages 1.3 mia., 2007 inddrages 1.0 mia., og 2008 inddrages 1.1 mia. Det er de penge, som lejerne har indbetalt til landsbyggefonden med forventning om, at de ville tilflyde den alm. sektor ved nybyggerier og større renoveringer af den alm. sektor. Og ikke til at finansiere det klasseopdelt samfund, som den siddende regering arbejder så hårdt på. I disse tider, hvor man taler om ghettoer i de store boligområder, er det utroligt, at de ansvarlige politikker ikke kan se, at de på sigt selv er med til at lave ghettoer i den alm. sektor ved deres ensidige udplyndringer af landsbyggefonden midler som efter min mening tilhører lejerne. Situationen er hvor jeg bor, at dem (de såkaldte ressourcestærke), der har en mulighed for at købe sin egen bolig, gør det, fordi de kan bo lige så billigt i en ejerbolig med den nuværende lave rente. Mange af de beboere, som er fraflyttet, har haft en lang og stabil boperiode. Disse store beboerudskiftninger påvirker ofte afdelingens sociale dagligdag, i form af f.eks. et ændret adfærdsmønster, hvilket i nogle tilfælde kan afstedkomme problemer. Skal den alm. bolig i fremtiden kun være et sted, hvor man stuver dem sammen, som ikke er i stand til at købe sin egen bolig, de ældre, de syge, de handicappet og dem der aldrig bliver i stand til at købe sin egn bolig. Hvis det ikke er begyndende ghettodannelse, ja, så ved jeg ikke, hvad ghetto-dannelse er. Den politiske situation er i dag, som jeg ser det, at det er Dansk Folkeparti, der er den afgørende faktor for, om den alm. boligsektor skal overleve i fremtiden. Så hvis Dansk Folkeparti står for det, de siger, at de vil beskytte de ældre og svage i samfundet, ja, så er det nu, de skal træde i karakter over for dette tyveri af lejernes sure opsparrede kroner til landsbyggefonden.