Smerter kan behandles

Flere patienter med kroniske nervesmerter kan få et bedre liv, hvis de kommer i behandling på sygehusenes særlige smerteklinikker. Det viser en ny samfundsøkonomisk undersøgelse af behandlingen af smertepatienter, som konsulentfirmaet Muusmann har foretaget. Undersøgelsen viser desuden, at en mere målrettet behandling vil give økonomiske gevinster. Undersøgelsen er den første af sin art i Danmark, og den blev offentliggjort på smerteklinikken på Århus Sygehus. (Kilde: Information, Kristeligt Dagblad, Ritzau, Netdoktor.dk)