Frederikshavn

Smerter: Stort borgermøde om gigt

Frederikshavn bliver vært ved et borgermøde, hvor gigt er i centrum. Privatfoto

Frederikshavn bliver vært ved et borgermøde, hvor gigt er i centrum. Privatfoto

FREDERIKSHAVN:Omkring hver femte voksne dansker har kroniske smerter - og den hyppigste årsag er gigt.

Mange bider tænderne sammen, sluger noget smertestillende og tager så smerterne med sig på arbejde.

Ny viden viser, at den rigtige træning, behandling og viden om smertemestring kan gøre det muligt for flere at bevare kontakten til arbejdsmarkedet på trods af smerter.

Gigtforeningen inviterer mandag 30. april til borgermøde på Frederikshavns Gymnasium, hvor landets førende eksperter fortæller om den nyeste viden inden for forskning og behandling af smerter samt giver gode råd til at få et godt arbejdsliv trods smerter.

- En stor del af muskel- og ledsmerterne er arbejdsrelateret. Det påvirker ikke kun ens arbejdsevne, men øger også risikoen for, at man ikke kan fortsætte sin karriere og måske mister sit job, fortæller professor og forskningsleder Karen Søgaard fra Syddansk Universitet.

På borgermødet fortæller Karen Søgaard om sammenhængen mellem arbejde og smerter i led, ryg og muskler samt giver gode råd til, hvordan man forebygger og behandler smerterne.

Den hyppigste årsag til kroniske smerter er problemer i led, ryg og muskler.

En undersøgelse fra Gigtforeningens brugerpanel viser, at syv ud af ti dagligt går på arbejde trods smerter. Undersøgelsens resultater viser også, at tre ud af fire med smerter tager smertestillende medicin for at få hverdagen til at hænge sammen. Derfor ønsker Gigtforeningen en national handlingsplan mod smerter:

- Smerter er et stort overset problem i vores samfund. Vi skal have øget fokus på, hvordan de mange med kroniske smerter kan få en bedre tværfaglig behandling og dermed få et bedre liv. Der er behov for en tidligere, forebyggende indsats, men der er også meget andet vi kan gøre, som vil være en gevinst for både den enkelte og samfundet, siger direktør i Gigtforeningen, Mette Bryde Lind.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst