EMNER

Smid ikke regning i børneværelse

S-POLITIK:Dét lettede. Endelig meldte Mogens Lykketoft i aviserne (8.1.) ud om Socialdemokraternes syn på væksten i den offentlige sektor - og den skal være høj, faktisk ca. dobbelt så høj (real)vækst i det offentlige forbrug end den nuværende regering. Det kan man da kalde overbudspolitik af fornemmeste klasse, for udmeldingen er end ikke bundet op på særlige forslag eller tiltag. Derimod ligger udmeldingen i fuld forlængelse af Socialdemokraternes gammelkendte strategi om at love det samme, som den siddende regering - men samtidig overbyde ved at love mere, højere og dyrere af alle slags goder. Regeringen lover 1,3 pct... ok , så må vi hellere love 2,3 pct.! I de seneste af partiets finansoplæg har man samtidig undladt at udregne, hvad de enkelte forslag kostede, og nu kommer man med en procentsats, der skal gøre det ud for velfærd? I ”Krøniken” (søndag 1.1.) blev ”Krag” spurgt, om Socialdemokraterne ikke forvekslede velfærd med velstand. Er Lykketofts udsagn ikke netop bevis for denne forveksling? Som konservativ synes jeg, det er et fattigt argument at diskutere ud fra Lykketofts procentsats - det skal da være de enkelte forslag, der skal gøre samfundet bedre, eller hur? Og ja, der er et klækkeligt overskud på statens finanser, men vi konservative ved også, at gode tider har det med at blive afløst af mindre gode tider. Så det er sådan set meget enkelt: Opsparing i dag (og det er jo faktisk kun afdrag på allerede eksisterende gæld fra Anker-tiden) giver forhåbning om en bedre dag imorgen. Vi konservative vil ikke smide regningen i børneværelset.