Smilende sange - problematisk lyd

Mennesker er ikke maskiner - de har følelser og behov. Venner kan undskylde - og uvenner kan forsones. Og uanset hvor dum og intrigant man er, kan man altid komme på andre og væsentligt bedre tanker og ende med at finde kærligheden - måske endda et andet sted, end man lige havde troet... De mere end håndfaste budskaber buldrer ud over stepperne i "High School Musical 2", der egentlig nærmer sig falsk varebetegnelse, for det er blevet sommer, så det har ringet ud, og high school-eleverne fra East High er rykket i sommerlejr, Lava Springs Country Club, for at knokle for de rige og velstillede, lokket dertil af ejerens gennemført intrigante datter, Sharpay Evans, som - igen - er drevet af planer om at hapse Troy Bolton ud af hænderne (og hjertet) på ærkerivalen, den mindst lige så gennemført ædle Gabriella Montez. Af sted går det med det meste af to timers intriger - og en udstilling af Troys vege natur eller i hvert fald meget kraftige vægelsind - fortalt gennem en halv snes mere eller mindre iørefaldende melodier. Bemærkelsesværdigt få af sangene er egentlige ørehængere - til gengæld bliver den mest markant fængende, "Du er mit livs melodi" ("You Are The Music In Me"), hevet rundt ikke færre end tre gange, og mindst lige så påtrængende på den gode måde er Den Store Farvel-Ballade, hvor Gabriella (i hvert fald for en tid) forlader Troy, "En anden vej" ("Gotta Go My Own Way"). Fortalt rent og kort og klart er "High School Musical 2" forholdsvis banal (og i øvrigt et vist stykke ad vejen genbrug fra etteren) - men historien reddes i dén grad af ikke bare flere funklende sange og ret imponerende sangstemmer, men også en knivskarp koreografi, hvor hvert eneste dansetrin sidder lige nøjagtigt, hvor de skal, og en om muligt endnu skarpere scenografi, herunder en yderst opfindsom brug af en slags digital lysbilled/film, der på bagtæppet sørger for at skifte fra scene til scene (fra golfbane til køkken og videre til fællessal osv.) på få sekunder og aldeles uden besvær. Alt i alt er musicalen båret frem af et humørsmittende stort overskud. Uanset om man lader sig rive med af den til tider næsten unødigt indviklede historie (hvor krænkede venner kan forsones i løbet af forholdsvis få replikker) er det umuligt ikke at forlade "High School Musical 2" med et smil på læberne, om ikke andet så over det lille ekstra-medley til sidst, hvor fire af sangene får én tur mere, nu på originalsproget, amerikansk, og med andre dansetrin. Havde lydforholdene også været i orden, var "High School Musical 2" kommet nærmere det perfekte - men en eller anden havde en ulyksalig idé om, at lyden af sang og musik skulle skrues op på samme niveau, så lige så tydeligt dialogen trådte frem, lige så mudrede og ubestemmelige virkede flere af sangpræstationerne. Pokkers ærgerligt, når man nu har så lysende sangtalenter som først og fremmest Rebekka Mathew (som Gabriella) og Camille-Cathrine Rommedahl (som Sharpay) med på holdet. Som eneste fuldvoksne i truppen trådte Michel Castenholt (kendt for tv-figuren Vera) frem som et lysende komisk talent, solidt belæsset med et væld af morsomme replikker og sidebemærkninger og et kronisk underfundigt kropssprog, samlet i sommerlejr-lederen Mr. Fulton. Ove Nørhave ove.noerhave@nordjyske.dk "High School Musical 2" Aalborg Kongres & Kultur Center Mandag aften.