Smith scorede i første hjemmekamp
Frederikshavn cementerede førstepladsen med 3-1 sejr over Esbjerg

Zach Smith scorede i sin første hjemmekamp for White Hawks. Foto: Martin Damgård
Galleri - Tryk og se alle billederne.
FREDERIKSHAVN:Frederikshavn White Hawks holder fast i førstepladsen i Danmarks bedste række efter en sikker sejr på 3-1 hjemme over Esbjerg fredag aften.
Kampen var samtidig hjemmebanedebut for den nye NHL-spiller Zach Smith, og han gjorde med det samme sit til at komme på favoritlisten hos hjemmepublikummet, da han scorede sit første mål på hjemmebanen i første periode. Han scorede til 2-0 efter godt 17 minutter - bare tre minutter efter Robin Bergman havde gjort det til 1-0 for White Hawks.
I anden periode udbyggede Rasmus Søndergaard føringen til 3-0 - netop som han kom på isen efter at have overstået to minutter i straffeboksen. Dirk Southern reducerede godt to minutter før tid, men det var for sent for esbjergenserne.
Frederikshavn White Hawks får dog ikke lang tid til at hvile på laurbærrene. Allerede lørdag spiller de udekamp mod SønderjyskE.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.