Smørhullet Danmark

For kort tid siden var jeg sammen med to af mine fætre i Verdun i Frankrig for at se Fort Vaux og de mange andre mindesmærker fra slaget ved Verdun i 1916.

Arne Sloth Kristoffersen

Arne Sloth Kristoffersen

Dette slag mellem de franske og tyske naboer har indskrevet sig i verdenshistorien som det hidtil blodigste og er blevet symbolet på den forfærdende måde, Første Verdenskrig foregik på. Det var skyttegravskrig, hvor soldaterne levede med mudder, frost, utøj og rotter, og hvor de bare ventede på den næste angrebsordre. Forsvarsvåbnene var overlegne, så hundrede tusinder af soldater døde eller blev sårede, når de kravlede op af skyttegravene og banede sig vej gennem pigtråden for at angribe, og hvor de blev mødt af granater og maskingeværild. Hele egnen omkring Verdun er fortsat præget af dette blodige slag. Overalt ser man sporene af granathullerne og løbegangene, og der er talrige mindesmærker og enorme soldaterkirkegårde. Det mest gribende er dog Benhuset, der rummer resterne af 140.000 skeletter af ukendte soldater, og antallet stiger fortsat. Danmark deltog ikke i Første Verdenskrig, så det er ikke vore bedstefædre, der ligger begravet rundt omkring i Europa. Dog gælder det ikke for sønderjyderne, for ca. 30.000 danske sønderjyder måtte deltage som tyske soldater i Første Verdenskrig, bl.a. i Verdun. Ca. 6000 faldt, og endnu flere blev såret. Det er heller ikke vore fædre, der ligger på Europas soldaterkirkegårde fra Anden Verdenskrig, for da vi blev besat af Tyskland, overgav vi os uden kamp. Danmark var det land i Europa, der slap nådigst gennem Anden Verdenskrig. Fredsslutningen efter Første Verdenskrig blev præget af fransk hævntørst og blev en fiasko, og den blev startskuddet til Anden Verdenskrig, der vel med god ret kan kaldes for Fortsættelseskrigen. Tyskland følte sig med rette dårligt behandlet. Østrig-Ungarn blev opløst, og det nye Ungarn kom kun til at omfatte områder med 100 % ungarsk befolkning. Derved kom flere millioner ungarere til at leve i nabolandene, især i Rumænien. Det lille Østrig, der var tilbage, måtte ikke som ønsket blive sluttet til Tyskland. I alle de østeuropæiske stater fra Estland til Rumænien boede der nationale mindretal, f.eks. 10 millioner folketyskere. Man oprettede nye stater som Tjekkoslovakiet og Jugoslavien uden at skele til kulturelle forhold. I Tjekkoslovakiet var der syv befolkningsgrupper med tjekker, tyskere, slovakker og ungarere som de største. I mellemkrigstiden, under Anden Verdenskrig og i årene under Den Kolde Krig foregik der enorme etniske udrensninger i Østeuropa i form af mord og fordrivelse af mindretal, så disse lande rent befolkningsmæssigt er blevet mere homogene. Mange grænser blev flyttet, f.eks. Polens og Tysklands med efterfølgende menneskelige tragedier. De frygtelige erfaringer fra årene 1914-1945, den sovjetiske besættelse af Østeuropa og den kommunistiske trussel fik landene i Vesteuropa til at samarbejde. Dels i Nato og dels ved oprettelsen af EU, hvis primære mål var bevarelse af freden i Europa gennem økonomisk samarbejde. Efter murens fald i 1989 og kommunismens sammenbrud er de østeuropæiske stater igen blevet selvstændige og har fået demokratiske forfatninger. Denne gang er de imidlertid ikke overladt til sig selv, men er blevet medlemmer af EU og Nato, da økonomisk og militær sikkerhed er forudsætningen for at skabe levedygtige demokratier. De to kunstige statsdannelser blev opløst. Tjekkoslovakiet blev opløst fredeligt i 1992, mens Jugoslaviens opløsning på samme tid medførte borgerkrig, folkemord og etniske udrensninger. Det vil forhåbentlig blive den sidste krig i Europa og dermed afslutningen på det europæiske mareridt, som meget symbolsk netop begyndte på Balkan med mordet i Sarajevo i 1914. Jeg kan anbefale alle at besøge Verdun, for så vil man uvilkårligt få en dybere forståelse for Europas nyere historie og for betydningen af det europæiske samarbejde. Man bliver også helt klar over, at vi i Danmark har levet og fortsat lever i et smørhul, og at vi i høj grad kun har været tilskuere til det gamle århundredes store europæiske tragedier. Denne erkendelse vil forhåbentlig sætte nutidens hjemlige problemer i det rette perspektiv. Arne Sloth Kristoffersen. Tidligere skoleinspektør. Skribent og foredragsholder, bl.a. om Tyskland, Østeuropa, folkevandringer i Europa og jødernes historie. E-mail: askr@stofanet.dk.