Socialforsorg

SMS i hjemmeplejen

} KOMMUNIKATION: Hjemmeplejerne i Aabybro Kommune skal fra 1. september til at sms’e sammen. Økonomiudvalget har nemlig godkendt et nyt mobiltelefonisystem til hjemmeplejen, som skal afløse det gamle nedslidte radiosystem, oplyser borgmester Ole LykkegaardAndersen. Det store minus ved et mobiltelfonisystem er, at der ikke er dækning i hele kommunen, og derfor må der i nogle områder bruges sms’ser mellem hjemmeplejepersonalet. Tilbuddet på mobiltelefoni var dog meget billigere end et radiosystem og koster 54.295 kr. plus samtaler . Der er frigivet 70.000 kr. fra puljen til digital forvaltning.