EMNER

SMS-rekord i vente i Roskilde

AALBORG:Sonofon forventer, at Roskilde Festivalen 2008 vil slå sidste års rekord, når det gælder brug af mobilen. I 2007 talte festivalgæsterne 1,5 millioner minutter i mobiltelefon, og 2,6 millioner sms'er røg af sted fra gæsternes mobiler. Derfor opstiller Sonofon igen i år ekstra sendeudstyr, så mobilnettet kan følge med den ekstra mobiltrafik. Og i år kan festivalgæsterne bruge mobilen til at tjekke program og læse nyheder om Roskilde Festival. - Vi kan se, at brugen af mobiltelefoner stiger år for år ved sådanne arrangementer. Mobilen bruges ikke mindst til at forevige oplevelserne fra festivalen gennem fotos og levende billeder, der sendes til ens familie og venner, forklarer Peter Berg markedsdirektør hos Sonofon.