Smugkig ind i nyt stort lægehus

Masser af patienter tog imod tilbud før officiel åbning i Skørping

Ole Jensen
Det nye lægehus er 600 kvm. stort, og dermed dobbelt så stort som de nuværende rammer i Smallegade på 315 kvm. Foto: Martin Damgård
Patienter 1. april 2012 06:00

SKØRPING: Mange patienter i Skørping benyttede chancen før åbningen tirsdag 10. april lige efter påsken til at se rammerne for det nye store lægehus i Skørping, nabo til stationsbygningen. . Vi fire læger i det nuværende lægehus i Smallegade i Skørping har 5.100 tilknyttede patienter, så vi håber da ikke, at de alle benytter sig af tilbuddet til et smugkig i weekenden, pointerer praktiserende læge Kristian Østergaard med et grin. Han og kollegaerne Claus Kruuse, Susanne Ertbjerg og Anne Marie Lundgaard står bag det store byggeprojekt på den nydøbte Herman Bangsvej 4 i Skørping på den tidligere Thorgrund. Dobbelt så meget plads Det nye lægehus er 600 kvm. stort, og dermed dobbelt så stort som de nuværende rammer i Smallegade på 315 kvm. Ifølge ejerne er rammerne her efterhånden slet ikke tidssvarende med hensyn til at yde den nødvendige service og behandlingsmuligheder over for de mange patienter. De mange nye ekstra kvadratmetre giver ifølge Kristian Østergaard nu mulighed for at skabe plads til endnu flere læger og sygeplejersker og dermed betjene endnu flere patienter lokalt. - Derudover betyder den ekstra kapacitet, at der fra åbningen er indgået en aftale med psykolog Pia Classen, der får egne lokaler i lægehuset, tilføjer Kristian Østergard. Fremover vil det nye lægehus beskæftige fire praktiserende læger og en uddannelseslæge, ten sygeplejerske, tre sekretærer og to psykologer som støttefunktion Det sidste års tid har de været en heftig byggeaktivitet på pladsen i Skørping midtby. Byggeprojekt i totalentreprise Tømrer-, snedker- og murerfirmaet Lund & Staun A/S fra Svenstrup har haft opførelsen af lægehuset som totalentreprise. Og det er ikke tilfældigt, at de fire læger bag projektet har valgt netop dette firma. For byggefirmaet har stor erfaring med opførelse af lægehuse i både Svenstrup, Øster Hornum samt Skødstrup nord for Aarhus. Og det er netop lægehuset i Svenstrup, der har inspireret ejerne af det nye lægehus i Skørping ved udformningen af deres nye domicil. Derfor er murstene på bygningen i lighed med lægehuset i Svenstrup blevet vandskuret og facaden malet hvid.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...