Smuk og særpræget særling

Musik 25. marts 2003 07:00
CD Mew: "Frengers" Mandag ramte Mew de danske pladebutikker med deres tredje album Frengers - en sammentrækning af Not quite friends, but not quite strangers. Et album der både rækker ud efter himlen med mange musikalske stjernestunder og samtidig rækker tunge af en gumpetung dansk pladebranche. Med to skam-anmelderoste albums i bagagen fløj den danske kvartet til London i vinteren 2001 for at skrive under på en lukrativ pladekontrakt med den engelske afdeling af Epic/Sony. En tam og henslumrende rød/hvid musikbranche opdagede først guldfuglen, da den for længst havde forladt den hjemlige rede, og Frengers er således frugterne af Mews internationale forbindelse. Albummet består af ti sange, der er er mix af gammelt og nyt materiale. De gamle numre stammer fra Mews to første albums "A Triumph For Man" (1997) og "Half The World Is Watching Me" (2000), men musikalsk genbrug eller ej fremstår Frengers alligevel som en særdeles helstøbt og frisk helhed. De seks gamle og fire nye numre spræller nemlig af den karakteristiske Mew-lyd, som den danske kvartet kan kalde sin helt egen. Ingen andre lyder nemlig som Mew, og det er i sig selv en kraftpræstation i en tid, hvor det meste musik synes at smage af et eller andet, man har hørt før. Og Mews særegne og personlige udtryk bliver til fulde demonstreret på Frengers, hvor Hellerup-kvartetten spiller som et firehovedet rockmonster, der knurrer og snerrer efter alle forsøg på lade musikken falde ind i konforme og gennemtærskede rockskabeloner. Jonas Bjerres sukkersøde stemme flyder som honning gennem tunge guitarriffs og melankolske piano-passager, der gang på gang tordner sammen i skøn og uforudsigelig symfoni. Hør blot det sammensatte åbningsnummer "Am I wry? No" og to af de nye sange "Snow Brigade" og "She Spider", hvor musikken konstant fører mod nye og overraskende åbenbaringer. På de mere afdæmpede stunder brillerer Mew med den tindrende smukke "Symmetry", hvor Jonas Bjerre synger duet med den 12-årige amerikanske skolepige Becky Jarret, som han angiveligt skulle have mødt i et chatroom på Internettet. Frengers lukker og slukker med den episke "Comforting Sounds", der er en ni minutter lang påmindelse om, hvorfor det er en god ide at investere i dette modige og på én gang tilbage- og fremadskuende album. Med Frengers har Mew skabt en smuk og særpræget særling af et album, der har sat kurs efter hitlistens førsteplads. Og skulle Mew helt efter fortjeneste møve sig direkte ind som nummer et, ville det være et flot hattrick for dansk rockmusik, der først så Carpark North og siden Kashmir indtage albumlisternes dukseplads i den første uge efter udgivelse. Thomas Færch Kvist thomas.faerch.kvist@nordjyske.dk Mew: "Frengers", Evil Office/Sony.
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...