Smuk svane er på vej

45 nye kommunale ældreboliger er ved at folde sig ud - til oktober flytter de første beboere ind

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Plejecentret Svanelundsbakken er næsten klar til at lette. Specielt tager det sig ud med den ene fløj, der nærmest svæver ud mod Folkeparken.Foto: Bent Bach

HJØRRING:- Ja, det hedder jo ikke Svanelundsbakken for ingenting. Arkitekt Kjeld Bjerg fra Hjørring har svært ved at skjule glæden, begejstringen - ja, sågar stoltheden over Hjørring Kommunes nyeste plejecenter, som han og hans folk på tegnestuen har ansvaret for. Med sin placering tæt på Svanelunden lå navnet ligefor, og i sit udtryk bliver det ca. 4000 kvm. store plejecenter også hvidt som nationalfuglen, når det efter planen står helt klar til oktober. Noget af det første, der springer i øjnene ved byggeriet er de mange karnapper beklædt med kobber, der sidder som perler på en snor udenpå plejecentret.

- En god licitation

Hvor tidligere tiders byggeskik - og kobberpriser - gjorde København til staden med de mange grønne tage, så ser man sjældent kobber anvendt i moderne byggeri - i hvert fald i det omfang som er tilfældet med Svanelundsbakken.- Men vi havde en god licitation, så det blev der råd til, fortæller Kjeld Bjerg, mens blikket falder på de smukke kobberflader, som om et år eller lidt mere vil stå med metallets velkendte grønne patina. Der hører en karnap til hver af de 45 ældreboliger, som plejecentret rummer. Og karnapperne er tænkt ind i byggeriet som en væsentlig detalje i forhold til at sikre de kommende beboere bedst mulige udsigt til både naturens glæder og byens puls.

Mest muligt som et hjem

I det hele taget er der i vid udstrækning taget hensyn til de mennesker, som skal give stedet liv, selv om de kommende beboere netop ikke har så meget tilbage af netop det - livet.Foruden den flotte udsigt kan centrets kommende beboere glæde sig over mangt og meget - deriblandt også en sansehave.. Selv om håndværkerne stadig er flest i det kommende plejecenter, så fornemmer man allerede nu, hvor dejligt åbent og overskueligt stedet bliver for både beboere og personale. - Vi har forsøgt at undgå institutionspræg. Der er valgt farver og materialer, så det kommer til at minde mest muligt som et hjem, siger Kjeld Bjerg.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.