Smukke forårsbebudere

Mo­gens Chr. Wie­se fandt i går årets før­ste ane­mo­ner på Øst­re Skov­vej på Øland.
EMNER 22. marts 2007 05:00

ØLAND: Når anemonetæpperne begynder at brede sig i skovbunden, så er det forår. Mogens Chr. Wiese fra Øland fandt ovenstående smukke forårsbebudere på en lun sydskråning på Østre Skovvej på Øland i går. Anemonerne er blandt de første blomster, der springer ud, og det gør de, fordi de oftest vokser i bøgeskove. Så snart bøgens blade er sprunget ud, kommer der ikke meget lys ned til skovbunden og anemonerne, og de små blomster skal derfor sætte både blade og blomster, før bøgen springer ud til maj, så de kan få al den energi, de skal bruge resten af året. Når bøgen er sprunget ud, visner anemonerne væk, og kommer først igen til næste forår. Men lige nu er de allersmukkest, og det gør godt med både en tur i skoven og en lille buket anemoner hjemme i stuen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...