Smukt, koldt og rigtig hårdt - på rumpen i koldt løb

230 til vintertrail i bakkerne i Rebild

Lasse Damsgaard og Lars Pauli (foto)
230 stillede op - 80 på 22 km, 90 på 11 km. mens resten tog den korte 5 km. udgave. Foto: Lars Pauli
17. januar 2016 16:35 - Opdateret 17. januar 2016 17:59

REBILD: Det sneklædte landskab i Rebild Bakker kunne ikke have været flottere, da 230 løbere lørdag oksede afsted på en løbeudfordring af de hårde, da der for første gang var ”Rebild Bakker Trail Adventure” i vinterudgave.

Rebild Bakker Trail Adventure har tidligere været afholdt i sommerklæder, men det var første gang arrangøren, Allan Jensen, der lever af at arrangere løb, forsøgte sig med et vinterløb.

Med 230 løbere ud på tre ruter - 5 km., 11 km. og 22 km. - var han en yderst tilfreds mand.

- Det er smukt og meget hårdt, men jeg tror trods alt hellere løberne vil have det sådan i stedet for to plusgrader og regn, lød det fra Allan Jensen, mens han stod og overrakte præmier til trail-løbere, der strømmede i mål bag Comwell-hotellet.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...