EMNER

Smukt parti i seniorskak

Nørresundby Skakklub er flyttet til Kulturbroens lokaler ved brolandingen og i samarbejde med Team Nordjylland indbød man i eftersommeren seniorer fyldt 60 år til turnering på det nye spillested med fem eftermiddage hveranden torsdag som spille-tidspunkt. Bent Sørensen var med 2215 i rating tårnhøj favorit i den bedste gruppe, hvor han med forventet score på 4,80 skulle vinde alle sine fem partier for ikke at gå ned i styrketal, men den tidligere europamester i korrespon-danceskak måtte allerede i første runde spillet 27. september se sig besejret af Carl Johan Andersen i et smukt parti. C.J. Andersen- B. Sørensen 1. e4 c5 2. c3 d5 3. exd5 Dxd5 4. d4 cxd4 5. cxd4 Sc6 6. Sf3 Lg4 Carl Johan har kun l831 i rating, men han er tidligere mester-spiller og ekspert i Alapin varianten, som han styrede ind i med sit andet træk. Carl Johan anser 6. Sf3 e5 7. Sc3 Lb4 8. Ld2 Lxc3 9. Lxc3 e4 10. Se5 Sxe5 11. dxe5 Se7 for en sikrere vej til udligning her. 7. Sc3 Da5 Risikabelt er 7. Sc3 Lxf3 8. gxf3 Dxd4 9. Dxd4 Sxd4 10. Sb5 med store hvide fordele i varianterne 10. Sb5 Se6 11. f4 a6 12. f5 eller 10. Sb5 o-o-o 11. Sxd4 Txd4 12. Le3 eller 10. Sb5 e5 11. Sc7+ Kd7 12. Sxa8 Lb4+ 13. Kd1 Se7 14. Lh3+ f5 15. f4 ifølge teorien, der imidlertid også byder på varianten 10. Sb5 Sc2+ 11. Kd1 Sxa1 12. Sc7+ Kd7 12. Sxa8 g6 14. Le3 Lh6 15. Lb5+ Kd6 16. Lxa7 med lille hvid fordel og det interessante alternativ 10. Sb5 Sc2+ 11. Kd1 Tc8 12. Sxa7 Tc5 13. b4 Sxb4 14. Lb5+ Kd8 15. Le3 e6 16. La4 Sf6 17. Lxc5 Lxc5 18. Sb5 Ke7 med mulig sort kompensation i k-partiet Mes-Van der Meiden 1991. Forvirring på højt niveau! 8. d5 o-o-o Binder bonden og undgår fælden 8. d5 Se5 9. Sxe5 Lxd1 10. Lb5+ Kd8 11. Sxf7+ Kc8 12. Kxd1 med hvid fordel. 9. Ld2 Sb4 10. Tc1 Kb8 11. Lc4 e6 12. o-o Lxf3 Alternativet 12. o-o exd5 13. Sxd5 Txd5 14. Lxd5 Dxd5 15. Lxb4 går ikke. 13. Dxf3 Dc5 Der truede a3 og slag på d5 er problematisk. 14. Sb5 Sxd5 Nu truede en frygtelig løberskak. 15. Lxd5 Dxb5 Tages løberen, kommer 16. Lf4+ plus Td1 og vinder. 16. Lf4+ Ka8 17. Tfd1 exd5 18. Txd5 De8 Baglinjen er jo svag. 19. Txd8+ Dxd8 20. Tc7 Dxc7 Efter Db8 er 21. Txf7 Dc8 22. Dxb7+ Dxb7 23. Txf8+ Dc8 24. Txc8+ Kb7 25. Tf8 afgørende, og 21. Dc3 er også fint. 21. Lxc7 Sf6 22. Db3 Lc5 23. Dc4 Te8 Truer mat, men Carl Johan finder noget smart. 24. g4 b6 25. g5 Te4 Springertræk tillader 26. Dd5 mat, men nu ryger hesten. 26. Da6 opgivet.En elegant afslutning på et inspirerende parti! Bent Sørensen vandt herefter alle sine partier, men da Carl Johan Andersen kun afgav remis mod Søren Hauge blev topstillingen Carl Johan Andersen (Aalborg) 4,5 point, Bent Sørensen (Nørresundby) 4 point og Søren Hauge (Hadsund) 3 point. En ny turnering af samme tilsnit indledes 17. januar og sluttes 13. marts og flere oplysninger kan findes hos Nørresundby Skakklub eller på nettet på senior.skakteam.dk. Venter man på nyt om omkampen i Aalborg Byturnering mellem Lars Meyer og Bent Sørensen, kan man tjekke bytur.skakteam.dk og se om en afklaring har fundet sted.