Hirtshals

Smuttere satte plet på Action Days

Afmeldinger i sidste øjeblik skabte skuffede besøgende

Der var mere fart og spænding i Hirtshals Havn og på stranden end sidste år, men publikumsbesøget var mindre. 
Foto: Hans Ravn

Der var mere fart og spænding i Hirtshals Havn og på stranden end sidste år, men publikumsbesøget var mindre. Foto: Hans Ravn

HIRTSHALS:Publikum svigtede delvist det stort anlagte Nordsø Action Day i weekenden, og samtidig var der en del af besøgende, som tog skuffede hjem fra arrangementet, fordi nogle af aktørerne blev væk. - Selv om vi kørte over to hele dage, så var der kom lidt færre besøgende end sidste år, og samtidig svækkede det vores image, at tilmeldte aktører meldte fra i sidste øjeblik, siger Per Jeppesen fra Nordsø Action Day. Afbudene betød blandt andet, at tilbud til besøgende om en tur i havnen på vandscooter eller med bananbåd måtte droppes. Jeg ved at nogle følte sig skuffet over det, og vi vil prøve at finde en måde til at undgå sådan nogle smuttere næste gang, selv om aktørerne er frivillige, der kommer herop for at være med. Det var en træls situation vi kom stil at stå i, siger han. Bortset fra disse smuttere forløb legen med de hurtige maskiner på vandet og stranden helt uden uheld, ligesom de fleste, som kan li’ at se på action, fart og spænding, fik hvad de kom efter. - Lige nu går vi og slikker sårene over det, som ikke gik så godt. Men vi har fået styr på vores økonomi ved at begrænse omkostningerne, så selv om arrangementet endnu ikke er gået op i 0, så fortsætter vi næste år, Og næste år igen, for vi synes det er et godt aktiv for byen, forklarer Per Jeppesen. Nordsø Action Day skal snart have et evalueringsmøde, hvor arrangørgruppen blandt andet vil drøfte, hvordan publikumsinteressen kan øges. - Det skal stadig være fart og spænding, men det skal ikke kun være for nørderne. Det skal favne bredt for hele familien, så der skal være mere for fruen og børnene, mener Per Jeppesen.