Smykkekup: Tyve under mistanke for to indbrud
Rumænere under mistanke for dobbelt smykkekup i Nordjylland
Opdateret kl. 12:54
NORDJYLLAND: Politiet i Nordjylland er meget interesseret i de tre rumænere, der torsdag nat blev anholdt i Thisted efter at have begået indbrud i Koldby Ure og Optik i Thy.
Nordjyllands Politi formoder, at der er en sammenhæng mellem de to indbrud.
Signalementerne af gerningsmændene og de effekter, de stjal, stemmer overens mellem de to tyverier.
- Vi har ikke noget at sigte dem for endnu. Vi arbejder på at forsøge at finde et afgørende link, siger vicepolitikommissær Ole Jensen ved Nordjyllands Politi.
En er stadig på fri fod
De tre rumænere blev anholdt efter en voldsom biljagt torsdag nat. Det lykkedes en fjerde gerningsmand at slippe væk, som politiet nu er på jagt efter.
- Vi arbejder tæt sammen med politiet i Midt- og Vestjylland i denne sag, siger vicepolitikommissær Ole Jensen.
Det er Midt- og Vestjyllands Politi, der foretager afhøringerne af de tre rumænere, der er 24, 32 og 41 år.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.