Tyverier

Smykker og vaskemaskiner er hit hos tyve

Er man væk i længere tid, er det en god idé at få andre til at se efter sin ejendom. Tyvene er ikke så kræsne, som man skulle tro

Mellem søndag og torsdag er en langfingret tyv brudt ind i en lejlighed i Nørregade i Dronninglund. Tyven kom ind i lejligheden ved at bryde døren op, og stjal bl.a. en PlayStation, et ur, smykker og parfume. Mellem lørdag og torsdag har ejeren af et sommerhus på Nordre Smalbyvej nær Hals haft indbrud. Tyven har taget en vaskemaskine og en radio fra sommerhuset.