Smykketyv stjal værdiløse ringe

Prøvevielsesringe i messing stjålet fra Clock Huset i Algade i nat. Tyv smadrede rude med lægtehammer

Helle Møller Larsen
I løbet af sine 19 år med Clock Huset har Michael Hansen oplevet 10 indbrud i alt. - Det er lige ubehageligt hver gang, siger han. Foto: Diana Holm
Tyveri 17. maj 2018 09:53 - Opdateret 17. maj 2018 11:30

NYKØBING: Et ukendt antal vielsesringe blev natten til torsdag stjålet fra guldsmedeforretningen Clock Huset i Algade.

- Men der er heldigvis tale om prøvevielsesringe i messing, som ikke er noget værd. En bakke koster 5000 kr., men de glimter og ligner guld på afstand, siger Michael Hansen, ejer af Clock Huset, der betegner indbruddet som amatøragtigt.

Alarmen gik i guldsmedeforretningen kl. 03.45, hvor indbrudstyven skaffede sig adgang til forretningen ved at smadre ruden til venstre for døren med en lægtehammer.

- Man kunne ikke undgå at høre det. Vi vågnede ved, at der lød et højt knald i soveværelset, uddyber Michael Hansen.

Han beskriver tyven som en indvandrerlignende mand i alderen 40 til 45 år, iklædt hætte eller hat og mørke cowboybukser. Han tog flugten ad Majorens Gyde.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...