Tyverier

Smykketyve på fri fod

Nordjyllands Politi leder efter tyve i Løgstør

Inden for samme tidsrum har endnu ukendte smykketyve været på spil to gange i Løgstør. Det drejer sig om to indbrud, begge på Johan Skjoldborgs Vej. Ved det ene tilfælde har man brudt et vindue op mandag mellem klokken 07.00-17.45, gennemrodet huset og stjålet et ukendt antal smykker. I det andet tilfælde har smykketyvene skaffet sig adgang gennem soveværelsesvinduet, hvilket er sket i tidsrummet søndag klokken 10.00 og mandag klokken 20.00. Også her er det uvist, præcis hvor mange smykker der er stjålet. Nordjyllands Politi er i øjeblikket ved at undersøge, om nogle af de gamle kendinge i synderegisteret kan have noget med indbruddene at gøre.