Snæversynet

VK/DIABETES:Endelig noget, der kan hjælpe type 2-diabetikere: Patienter kan helbredes ved fedmeoperation. Ud af 30 opererede med diabetes 2 er 29 blevet helbredt. Fantastisk alle de penge, den enkelte diabetiker og regionerne kan spare i medicin og udgifter til lægebesøg. Og tænk, at alle gener kan blive fjernet med et. Lad os komme i gang med operationerne. Men regeringen synes ikke, der er råd til det, der er underskud på statsfinanserne, der skal jo være penge til skattelettelserne til de rige, så blæse være med de syge. Husk, det er en investering i os. Man sparer udgifter til medicin og lægebesøg, og de praktiserende læger vil få bedre tid til at hjælpe andre syge. En kæmpe fordel for alle. Men det synes regeringen sandsynligvis ikke. Kan vi da ikke snart få en anden regering end den snæversynede, vi har.