EMNER

Snak og tomme ord

SF’s hamskifte fra ægte uansvarlige folkesocialister til et seriøst regeringsbærende venstrefløjsparti har efterhånden været længe undervejs.

Først skulle alle fundamentalister ”skride ad helvede til”. Så ville man til at føre en ansvarlig udlændingepolitik. Dernæst ville man stemme for finansloven. Så ville man kigge ”seriøst” på topskatten Man har også i august valgt at forsikre Socialdemokratiet om, at man i en potentiel S-SF-regering vil fastholde familiesammenføringsreglerne, men alligevel stemmer man snart for et forslag fra Enhedslisten om at afskaffe samme regler. Forvirret? Det er der i hvert fald god grund til. Man bør altid værdsætte, når politikere blive klogere. Det skal der være plads til; at indrømme sine fortids synder og erklære sin fremtids fornuft. Men SF’s hamskifte har hele tiden, i forhold til dets imponerende hast, virket utroværdigt og populistisk. Nu har vi så fået et endegyldigt bevis for, at alle kovendingerne i virkeligheden blot var snak og tomme ord. Og at SF, når alt kommer til alt, er et parti, som siger et og gør noget andet. Man stemmer nemlig for Enhedslistens forslag, selv om man i august sagde noget andet sammen med Socialdemokratiet. Man forsøger i øvrigt stadig på ynkelig vis at forsikre om, at det er noget andet, hvis man en dag kommer i regering? Men det er naturligvis sådan, at man først og fremmest bør dømme politikere på, hvad de gør og ikke, hvad de siger. Det gælder ikke mindst SF's politikere, nu de er så hungrende efter ministerbiler. Denne situation minder lidt om dengang, Villy Søvndal havde besøgt hele 20 plejehjem, som så viste sig at være fem. Og denne nye forvirring bør være alle vælgeres lakmusprøve på, at ikke alene udlændingepolitikken er usikker hos SF – det er også deres postulat om at ville føre en ansvarlig økonomisk politik, og alle de øvrige kovendinger. SF bruger selv sloganet ”Det kunne være så godt”. Det er jeg helt enig i; det kunne nemlig være så godt, hvis det SF rent faktisk siger også var noget man kunne regne med. Men det er vist efterhånden kun i SF"s egen forunderlige verden, at det er tilfældet.