EMNER

Snakken går bedre kvinde til kvinde

På tomandshånd får Diba Khoja fra Afghanistan mere gang i det danske sprog

TERNDRUP:Det er svært at lære dansk, hvis man ikke bruger sproget. Men nu har Diba Khoja fra Afghanistan fået sin egen "træningspartner" i Annette Bentsen. Hveranden tirsdag mødes de hos Annette Bentsen, når hendes dagplejebørn sover til middag. Så kan snakken gå om løst og fast, og måske er der også et brev, Annette kan hjælpe Diba med at forstå. Familierne kender hinanden i forvejen, for Annette og hendes mand Knud Bentsen meldte sig som frivillig kontaktfamilie for de afghanske familier i Terndrup allerede sidste forår, da kommunens integrationsråd opfordrede til det. Familien Khoja består også af Dibas mand, en søn på syv år og en datter på seks år. De har jævnligt mødtes med familien Bentsen for at spise og tale sammen. - Men når vi er her allesammen, er det mest mændene, der fører ordet. Derfor foreslog jeg, at vi skulle mødes på tomandshånd for at komme til at snakke og bruge sproget, fortæller Annette Bentsen og ser direkte på Diba: - Det er alletiders, at du nu kommer alene, for du er nemlig også lidt genert, er det ikke rigtigt? Det kan man godt se på den smilende kvinde, men i dette selskab er hun nu ikke så mundlam: - Det er nemmere at læse sproget, men svært med det mundtlige, både at forstå, hvad der bliver sagt, og selv at sige noget, siger Diba Khoja, som har boet i Danmark i cirka halvandet år. Hendes mand kom hertil otte måneder før. Diba har gået på sprogskole i et års tid. Dibas søn Bilal går i 1. klasse på Terndrup Skole sammen med Annettes yngste barn, Signe. Derfor har de også oplagte fælles emner at tale om: Skole-hjem-samarbejdet og kammeraterne i klassen og meget andet. - Bilal er faktisk en af de allerdygtigste til at læse i den klasse. Det er rigtigt, praler Annette Bentsen på sin afghanske venindes vegne, da hun selv nøjes med at le lidt forlegent. Diba Khoja er 25 år. I Afghanistan har hun ikke arbejdet, efter at hun blev gift. Men selv om hendes egen mor også gik hjemme, mens børnene var små, har hun også været et stærkt forbillede, når det gjaldt det erhvervsmæssige. Altså før Taliban kom til magten. Dibas mor arbejdede for FN og har også boet i New York på et tidspunkt. Dibas far var officer i hæren, og også Dibas mand har arbejdet i militæret, indtil han flygtede. - Jeg har været husmor og passet børn. Men jeg vil gerne arbejde i en børnehave - som pædagog, for jeg kan godt lide børn. Men så skal jeg også kunne snakke dansk, siger hun. Arbejdet kan netop hjælpe på sprogkundskaberne. - Jeg vil gerne gå på arbejde, for så møder man også danskere og taler dansk. Når vi går på sprogskole, snakker vi meget farsi, siger Diba Khoja. Annette Bentsen vil gerne slå et slag for, at flere melder sig som kontaktfamilier for de 10 afghanske familier i Terndrup. Det har ikke været noget problem at finde kontaktfamilier til alle, men aldersfordelingen er lidt ujævn. - Der er ikke så mange børnefamilier blandt kontaktfamilierne, så hvis nogen har lyst, vil vi gerne være flere. Man kan godt være mere end én dansk familie knyttet til hver afghansk. Der sker jo ikke noget ved at have flere strenge at spille på, siger Annette Bentsen. Familien Bentsen tøvede ikke selv med at melde sig. - Det er bare sådan noget, vi gør her i familien. En ting er, at vi forlanger, flygtningene skal snakke dansk. Men hvis vi ikke gider snakke med dem, hvordan skal de så kunne det, spørger Annette Bentsen, som også selv nyder kontakten: - Det er også godt for vores familie. Vi lærer noget om afghansk kultur, og vores børn er vant til at se afghanere i huset, og at vi er ligeværdige, siger Annette Bentsen, som i øvrigt også er dagplejer for et afghansk barn. I efteråret var der for første gang en stor kontaktfamiliefest i Terndrup for alle afghanske og danske kontaktfamilier. Det blev en stor succes med 68 deltagere, og derfor blev det straks besluttet at gentage arrangementet her først i det nye år.