Tyverier

Snakkesalig tyv snuppet

En tyv med lidt for stort snakketøj afslørede sig selv - nu er han sigtet for tyveri

En 54-årig kriminel mand fra Brønderslev kan med god grund ærgre sig over sin store mund. Under et barbesøg pralede han med sine bedrifter overfor knap så gode venner, viser det sig. Den 54-årige blev nemlig anmeldt til politiet for det tyveri i hos Intersport i Mejlgade, som han havde fortalt om. Og ordensmagten var ikke sen til at rykke ud. Mandag formiddag blev den 54-årige fra Brønderslev hentet af Nordjyllands Politi, sigtet for netop det tyveri, han havde påstået at have begået.