Skattepolitik

Snapsen satte Aalborg på verdenskortet

Gæt det rigtige årstal og vær med i lodtrækningen om rødvin

Af Ole Bergh aalborg@nordjyske.dk AALBORG: To personligheder gjorde hvert på sit plan Aalborg til et kendt navn på verdenskortet. "Kommer du fra Aalborg", kan vi i dag blive spurgt af en mand fra fjerne verdensdele: " Ja, men er det ikke dér, vi har Rød Aalborg fra"? Den ene af de to snapsekonger var Isidor Henius, den anden Harald Jensen. De var stærke konkurrenter i kunsten at forvandle korn og kartofler til brændevin. Midt i 1800-årene, da det endnu var fri næring, brændte de to tilsammen lige så meget brændevin i Aalborg, som Fyns samtlige 63 brænderier præsterede. I det hele taget var de gode til det i Aalborg. En opgørelse fra 1801 viser, at der var flere brænderier her end i nogen anden dansk provinsby. Verdensberømmelsen hviler på Aalborg Taffel Akvavit med bynavnet i dybt rødt. Det var mere end én mands værk, men Isidor Henius rager op over samtlige. Harald Jensen satte sit specielle præg på snapsen. Blandt pionererne er alene hans navn bevaret på en snapseetiket fra Aalborg. Det ældst kendte brænderi i Aalborg, tillige landets største, lå i den gamle købmandsgård med eget bolværk mod fjorden og omgivet af gaderne Lauget, Stormgade og Jomfru Ane Gade. De ældste af bygningerne i dette kompleks var fra omkring 1550. I disse år var der adskillige brænderier i Aalborg. I det oprindelige apotekermuseum på loftet over Jens Bangs Stenhus, nu flyttet til Aalborg historiske Museum, var blandt apoteker Jens Strøybergs herligheder en teriakdåse af tin fra omkring 1680. Den rummer godt 100 potter med plads til alle slags universallægemidler og var på markedsdage anbragt på torvet uden for apoteket. At eksperimentere med brændevin står i fuld flor op i vore dage. Rød Aalborg er det foretrukne og mest solgte mærke, men livet er jo mere end kommen, der tidligere blev tilsat i rigelige mængder for at overdøve den hæslige smag af fusel. Nu er alverdens raffinementer taget i brug til den kryddersnaps, der skal nydes til velkomst eller andre hyggelige stunder. Tidligere bankdirektør Hakon Wormslev i Nørresundby er blandt de trofaste dyrkere af kryddersnapsen, der har sit udspring i den klassiske jyske Bjesk. Hakon Wormslev har specialiseret sig i valnøddens grønne tilstand, altså før modningen. Han har hentet sine valnødder på rejser langs Donaus bredder, i Neusiedler på grænsen mellem Østrig og Ungarn, men fortrinsvis på de hjemlige nordjyske indhøstningssteder. Forudsætningen er en rent ud sagt smagløs brændevin, som De danske Spritfabrikker fører under navnet Brøndum Klar. Den er udviklet uden tilsætning af smagsstoffer af nogen art. Krydderkomponisterne får rådighed over den aldeles klare snaps, de fleste ligesom som Hakon Wormslev som hobby til privat brug. For hans vedkommende er det blevet til 37 forskellige kryddersnapse, langt de fleste hentet i nordjysk muld. Den klassiske Aalborgsnaps lagde ud med Isidor Henius. Som 18-årig indvandrede han i 1838 til fods fra Soldau i Tyskland. Han var en dygtig brændevinsbrænder og ville prøve lykken i Danmark. Han blev en skattet medarbejder på flere danske brænderier, og der var bud efter ham også fra Aalborg-købmænd. Isidor blev eksponent for en rivende udvikling på feltet, fordi han forstod at udnytte en ny teknik, som han kendte fra sit hjemland. Han blev en af byens betydeligste brænderiejere. Den anden snapsepioner, Harald Jensen, var i gang med en uddannelse på kunstakademiet i København, men fulgte "faders vilje" og indgik i brænderinæringen. Faderen så mulighederne i Aalborg - han var selv københavnsk brænderiejer - og hjalp sønnen i gang i Vesterå. Kunsten betød mere for Harald Jensen end brændevinen - bortset fra, at sidstnævnte skabte hans formue. Han banede vej for Aalborg Museum, der i 1879 startede i Algade som historisk museum, men på størstedelen af arealet som Aalborg Kunstmuseum, oprindelsen til Nordjyllands Kunstmuseum. Hvad angår brændevinen, fremstillede de to, Isidor og Harald, tilsammen et lige så stort kvantum som Fyns samtlige 63 købstadsbrænderier kunne præstere. Isidor Henius, der var foregangsmanden i oprettelsen af De Danske Spritfabrikker og hermed den oprindelige danske monopolisering af dansk spritfabrikation i Aalborg, fik det gode danske varemærke Brøndum med ind i spritfabrikkernes sortimentet. Men i dag har enhver, der kan opnå godkendelse hos Told og Skat, adgang til at producere brændevin. Der er flere danske mærker, men grundlaget, finspritten, bliver for Danmarks vedkommende udelukkende brændt i Aalborg. Spritfabrikkerne tegner sig med sine 16 mærker for godt 90 pct. af det danske forbrug, hver af dem med sine tillokkende smagstilsætninger. Henius' største bedrift på dansk grund var i 1860 at investere en formue på urimelige danske betingelser i de netop færdigudviklede tyske dampkolonner, der fjernede den ildesmagende fusel. Da han i tæt samarbejde med bl.a. C.F. Tietgen realiserede fusionen, der blev til De Danske Spritfabrikker, købte han Harald Jensen ud og gjorde den berømte Harald Jensens Taffelakvavit til et af sine egne mærker - nu uden fusel. Det hele med god afsætning på trods af en tårnhøj spiritusbeskatning. Det historiske hug kom for adskillige år siden. Det huskes som det, der gjorde ende på "den fattige mands snaps". Gæt årstallet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst