Forskning

Snart bliver alle over 90 år

I de sidste 100 år er levetiden steget med tre måneder om året. Fortsætter udviklingen, vil den almindelige dansker om 40 år opleve mindst 90 år på kloden

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

I 1980 nåede forskeren JF Fries frem til, at middellevetiden højst kunne blive 85 år. Men den grænse er nu overskredet. For eksempel bliver japanske kvinder gennemsnitligt 86 år. (Foto: Karen Kasmauski/Polfoto)

AALBORG:Lysene på fødselsdagskagerne får sparsomt med plads. Regentparret får travlt med skrive lykønskninger til landets mange diamantbrudepar. Når familien samles til middag, vil fire generationer tage for sig af retterne. Det bliver nogle af konsekvenserne, hvis de sidste hundrede års udvikling inden for menneskets middellevetid fortsætter uændret. Den udvikling er nemlig én stabil succeshistorie. Forskerne inden for ældreområdet har hvert år måtte revurdere deres opfattelse af, hvor langt vores sidste holdbarhedsdato strækker sig. Hvert år har de noteret en stigning på tre måneder. Fremgangen betyder, at den danske mand anno 2009 gennemsnitligt bliver 75,91 år. Kvinderne kan se frem til 80,47 år. Om 40 år vil middellevetiden potentielt set være 90 år for begge køn. Sådan en fremskrivning vil lederen af Center for Aldringsforskning og professor i epidemiologi på Syddansk Universitet, Kaare Christensen ikke sætte årstal på, men han pointerer, at det skam er realistisk. - Middellevetiden er gået støt fremad i over hundrede år og ser ikke ud til at bremse op. Så de 90 år eller endnu ældre er helt sikkert inden for rækkevidde, erklærer han. Kaare Christensen peger på, at allerede i dag er det ikke længere usædvanligt, at kvinder runder de 90 år. Alene ti procent af dem bliver eksempelvis over 92 år gamle. Kigger man kun på de 100-årige, er antallet af dem i Danmark i de sidste 50 år femogtyvedoblet fra 15-20 personer i 1950'erne til over 500 personer i begyndelsen af det 21. århundrede. Ud af den generation, der blev født i 1946 - en stor årgang med 96.000 fødsler - spår forskerne, at 5.000 vil blive 100 år. Flere sandwichfamilier Fremgangen skyldes en sum af mange faktorer. Blandt andet bedre boligforhold, mindre nedslidning på arbejdsmarkedet og øget behandling af ældre i sundhedsvæsenet. - Det er godt, at det er en jævn udvikling. Samfundet får derfor tid til at indrette sig efter udviklingen. Og når vi sammenligner os med andre lande, er der desuden masser af plads til forbedringer, som kan gavne middellevetiden endnu mere. Især ryger vi stadig for meget i Danmark, fortæller Kaare Christensen. Annette Johannesen, faglig medarbejder ved Videnscenter på Ældreområdet, glæder sig over, at tidspunktet for, hvornår de ældre bliver svækkede, flytter sig i samme tempo som middellevetiden. De ekstra leveår medfører omvendt, at der unægtelig er større risiko for at pådrage sig en kronisk lidelse. - Det vil også have nogle familiemæssige omkostninger. I såkaldte sandwichfamilier med flere generationer skal der både passes på småbørn og de ældre. Der er dog ikke forskning på området, men det ser ud til, at der er meget hjælp de forskellige generationer imellem, vurderer Annette Johannesen. En forudsætning for de stadigt flere leveår er, at mennesket gentagne gange har brudt forskernes forestilling om en biologisk dødsmekanisme. En af de alment accepterede var, at mennesket kun kunne leve 85 år i gennemsnit. Grænsen blev fremsat i 1980 af forskeren JF Fries på baggrund af, at middellevetiden i ilandene i forrige århundrede var steget fra 47 år til 73 år, uden at den maksimale middellevetid var gået frem i et tilsvarende omfang. Da fremgangen i middellevetiden hænger væsentligt sammen med, at børnedødeligheden er reduceret kraftigt og næsten ikke kan reduceres yderligere, fandt JF Fries frem til middellevetiden på 85 år. Dette øvre loft holdt stik indtil de seneste år. Eksempelvis bliver den gennemsnitlige japanske kvinde nu over 86 år gammel. Ned ad bakke At Fries aldersgrænse er brudt, giver også god mening, mener professor Suresh Rattan, som forsker i aldringsprocesser ved Molekylærbiologisk Institut på Århus Universitet. - Evolutionen har ikke skabt nogen mekanisme, der kan dræbe os. Den er ligeglad med, hvor gamle vi bliver, fastslår Suresh Rattan. Set ud fra evolutionens perspektiv har vores eksistens nemlig kun én berettigelse. At reproducere vores race. Det har vi omkring 40 år til. Herefter sætter aldringen, der begynder i 30 årsalderen for alvor ind. Vores krop bliver dårligere til at binde vand, hvorfor vores celler kan skrumpe. Cellernes stofskifte nedsættes, så deres funktioner forringes. Blandt andet bliver de dårligere til at dele sig, og sår eller skader heler langsommere. Hvor mange cifre, vi kan sætte på gravstenen, afhænger i bund og grund af, hvordan vi håndterer den modgang. Er vi aldeles standhaftige, er der principielt ikke noget til hinder for en alder på over 120 år - eller endnu længere. 54-årige Suresh Rattan har selv et konkret ønske om sin levetid. Det har han afbildet med et billedgalleri på sin hjemmeside. I 70'erne ses han som en ung mand uden briller, med kulsort hår, fremspirende fuldskæg, et målrettet blik og en stram, glat hud. Sidste foto viser en nobel ældre herre iklædt et lyst jakkesæt. Han sidder tilbagelænet på en stol i solen, mens et snehvidt fuldskæg gemmer et lunt smil. Men selvom Suresh Rattan og hans kolleger altså har afmonteret myten om en biologisk dødsmekanisme, er årstallet blot 2041. Dermed vil Suresh Rattan blive 86 år. Og det er vel at mærke et fortrøstningsfuldt håb. Gætteri fra begge sider - Det er svært på at spå, om hvor gamle enkelte personer bliver, men nemmere, når det drejer sig om befolkningsgrupper. Fællesnævneren er dog, at alle kroppens dele bliver svage med tiden. De kan ligesom en bil eller et møbel udskiftes og repareres. Vi kan få nye hjerter, lunger og snart gøre brug af stamceller, men fordi kroppen er enormt kompliceret, og alle dele er forgængelige, holder systemet op med at fungere en dag, siger Suresh Rattan. Den dag, vurderer Suresh Rattan, maksimalt kan strækkes til omkring 90 år for menigmand. Dermed er han uenig med Kaare Christensens opfattelse af, at middellevetiden godt kan nærme sig de 100 år i fremtiden. Uenigheden bunder i, at Suresh Rattan forsker i aldring ud fra et biologisk synspunkt, mens Kaare Christensen undersøger befolkningslæren. - Det er gætteri fra begge sider. Men vi kan konstatere, at der ikke er påvist nogen biologisk grænse, og at det er gået støt fremad. Derfor synes jeg ikke det virker absurd, at menneskets middellevetid kan nå endnu længere, mener Kaare Christensen.