Skagen

Snart er de lyse nætters tid forbi...

Den svenske troubadour på nordligt besøg

Martin Bagge optræder 3. og 4. august i Drachmanns Hus - med sange af Drachmann, Bellman og Taube. Så smukt i sommernatten. Privatfoto.
Martin Bagge optræder 3. og 4. august i Drachmanns Hus - med sange af Drachmann, Bellman og Taube. Så smukt i sommernatten. Privatfoto.

SKAGEN: Den svenske Bellman-specialist Martin Bagge optræder 3. og 4. august i Drachmanns Hus.

Det hører til én af husets mange traditioner, at fortolkeren af Carl Michael Bellmans univers slår gækken løs dér.

Bagge har dyrket svensk visetradition i mange år, og han kan sin Bellman. Han rasper de meterlange epistler af sig, så ikke et øje er tørt - og er en fremragende musiker, sanger og skuespiller.

Gennem årene er han også blevet fortrolig med Holger Drachmanns lyrik og har efterhånden sat ny musik til et pænt antal af dennes viser. Selv den lokale nationalsang ”Erindring” har han skrevet en ny og meget iørefaldende melodi til - og den benyttes hyppigt af Drachmann-kvartetten.

Og mon han ikke kan byde på en ny melodi til en Drachmann-tekst?

Bellman og Drachmann får denne aften selskab af et par af Evert Taubes viser.

Forestillingerne begynder begge aftener kl. 20. Billetter i huset på 98 44 51 88 eller på drachmannshus@gmail.com.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden