EMNER

Snart kan du selv vælge tv-pakke

AALBORG/NØRRESUNDBY:I løbet af få måneder kan seere med kabel-tv i Aalborg og Nørresundby få tilbudt et nyt tv-produkt. I AN-TV¿s dækningsområde lancerer Stofa nemlig ¿Zaptor¿, der gør kabel-tv valget mere individuelt og giver brugerne nye interaktive muligheder. Seerne kan selv tilpasse udbuddet af tv-kanaler til deres egne interesser, f.eks. ved at vælge temapakker suppleret med enkelte tv-kanaler. Derudover får seerne adgang til digital billedkvalitet, også på analoge fjernsyn, og leje af film direkte på skærmen. Det kræver dog, at man som seer investerer 1.000 kroner i en boks og et kort til Zaptor. - Zaptor løser det store problem, vi står med hver gang der lanceres en ny tv-kanal, nemlig at nogle gerne vil betale for den, mens andre ikke vil. Nu kan hver husstand selv tilpasse udbuddet, og derfor er vi meget positive, siger Ole Davidsen, formand for AN-TV, der 17. december siger endeligt ja eller nej til Zaptor.