Skørping

Snart penge nok til nye baner

Multibane-projekt i Skørping og Støvring er kommet et stort skridt videre

Projekt multibaner med kunstgræsbelægning og omkransende bander i Støvring og Skørping er kommet et vigtigt skridt videre. Det er sket med en støtte fra Nordea Fonden på 100.000 kroner, oplyser Søren Konnerup, fodboldtræner i Støvring og håndboldtræner i Skørping. Samtidig har Sparekassen Himmerland Fonden givet 15.000 kroner. - Med de to seneste donationer har vi samlet 815.000 kroner inklusiv 300.000 kroner fra de to foreninger, siger Søren Konnerup. Han er også fodboldtræner i Støvring IF Fodbold og håndboldtræner i Skørping. - Vi skal gerne op på omkring 950.000 kroner samlet til de to multibaner, og vi har fortsat nogle ansøgninger ude hos et par fonde, fortsætter Søren Konnerup. I Støvring IF fodbold er planen, at multibanen på størrelse med en håndboldbane skal placeres i nærheden af klubhuset. Går alt efter planen vil arbejdet gå i gang i løbet af foråret og sommeren.