Snart skal børnene skrives op

Undervisningspligten er udvidet og omfatter nu også børnehaveklasse

Søndre i Hobro er blandt de skoler i Mariagerfjord, der kræver personligt fremmøde af forældrene i forbindelse med skoleindskrivningen. Arkivfoto: Lars Pauli

Søndre i Hobro er blandt de skoler i Mariagerfjord, der kræver personligt fremmøde af forældrene i forbindelse med skoleindskrivningen. Arkivfoto: Lars Pauli

Hvis man er forælder til en dreng eller pige, der skal begynde i børnehaveklasse efter sommerferien 2009, skal man være opmærksom på, at barnet snart skal skrives op til skolestart. Nærmere bestemt torsdag 15. januar, hvor der er indskrivning til folkeskolerne i Mariagerfjord Kommune. Man skal møde personligt frem på dagen, hvis barnet skal gå på Søndre, Hvornum, Astrup eller Vebbestrup skole. De øvrige folkeskoler har indskrivning pr. brev, men også her er fristen 15. januar. Fra det kommende skoleår er undervisningspligten udvidet, så børnehaveklassen er obligatorisk. Børn født i 2003 skal altså meldes ind i enten folkeskole eller friskole.