Snart slut

Aalborg 4. september 2009 06:00

TRANSPORTBRANCHE: Nu skal vi igen i transportbranchen holde for nye afgifter, hvis det står til Ole Vagn Christensens parti, S, på 1,5 milliarder. Det tror de åbenbart er et greb i lommen, men, kære Ole, sådan forholder det sig ikke. Som transportører skal vi ud for at kæmpe for hver øre, vi skal have ind i kassen igen. For mine kolleger og mig vil det betyde en forhøjelse af fragten med ikke mindre end 20 procent. Det er en skatteforhøjelse af format. Det er, som om I socialdemokrater slet ikke har jeres ben plantet i dansk jord. Og du kan da slet ikke gå ind for dette. I politikere, som bor herude, mener åbenbart, at der ikke skal bo mennesker her mere. Det har vi da på fornemmelsen. Hele tiden I tænker kun på og så København. Da i jo også vil indføre lige så meget afgift på persontransport (biler), så vil i lave nogle uoverskuelige problemer for resten af vores ansatte, der endnu har arbejde, men med den udvikling, som I åbenbart ønsker, er det snart slut. Ganske frygteligt, også for jer politikere, som jo flere gange om ugen kører i taxi til Aalborg, prøv lige at regne på, hvad den stigning bliver for os skatteydere. Ole, få den idé skudt i sænk, inden I går længere i at lukke hele transportområdet, Men I ser selvfølgelig helst, at vi alle i Danmark har udenlandske numre på bilerne Og jeres gode politi giver altid os danske skylden for alle ulykker. Og udlændinge får støtte til investeringer og rabat for afgifter. Men heldigvis har I da ikke forbudt os at læse aviser endnu, så vi kan jo bare se der, hvad for nogle biler, det er, da ordensmagten jo ikke kan lave statistikkerne. Vågn op og respekter os i transporten og alle de familier, som kører børn i skole, børnehave og skal nå at komme på arbejde. For de har jo ikke gratis transport.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...